Mikkel Mosen: Ud af slumreland
Eik er flyttet til et lille øsamfund sammen med sin kone og to børn for at komme væk fra storbyens stress og jag og gøre op med hverdagens hamsterhjul. Og her lever de godt. Men alligevel ikke helt som Eik havde forestillet sig. Og da han ringes op af sin tidligere gymnasiekammerat Jasper, der lever det vilde liv som freelanceskribent med masser af damer, sprut og ingen forpligtelser, bliver det endnu tydeligere for Eik, at han ikke lever det liv, han drømmer om. Kontrasten til Jasper er stor, og han drages af det frie liv, hvorfor han vælger at tage på roadtrip med Jasper for at jagte forfatterdrømmen og ruske op i hele sin tilværelse, inden det er for sent.
Forfatteren tager med sin debut fat på noget meget aktuelt og genkendeligt for mange. Lever vi livet, som vi ønsker, eller som samfundet ønsker? Han har tydeligvis noget på hjerte og han skriver godt.
Hans indignation over vækstsamfundet, markedskræfter og konkurrenceevne skinner tydeligt igennem og står i skarp kontrast til hovedpersonens kærlighed til kultur, dannelse og især litteratur. Han beskriver os alle som fanger i et åbent fængsel og som tanketomme forbrugere, der blot er til stede i verden for at maksimere deres nytteværdi. Det er skarpt, vredt og højaktuelt.
Men. For der er desværre et men. Bogen er, efter min smag, alt for lang. Der sker simpelthen alt for lidt til at den kan fylde 476 sider. Først efter 300 siders indføring, tager Eik og Jasper på det famøse roadtrip, og hele indføringen hertil er fyldt til randen med litterære referencer og citater, der mudrer fortællingen, lange værtshusdialoger der mister pusten, og så er der alt for mange floskler og banaliteter. For eksempel hører vores midaldrende mandlige hovedperson med den stærke udlængsel Queens ”I want to break free” i bilradioen. Og han tager ikke sele på, når han kører med Jasper, for det gør ”ham den seje fra gymnasiet ikke” – come on! Og så er karakteren Jasper simpelthen så stereotyp, lige så vel som den tiltrækkende kvindelige tilflytter er det med sine korte shorts og mel på kinden, når hun åbner døren. Derudover tør hans ellers lidt trætte kone selvfølgelig også op, da Jasper kommer til middag og pludselig drikker hun vin, mens hun kaster med håret i en glad latter. Det er for meget af samme skuffe. Og det er lidt uoriginalt. Jeg køber simpelthen ikke ind på karaktererne. De findes helt sikkert, men de er så ualmindeligt gennemskuelige og halvkedelige alle sammen, at de ikke kan bære så lang en historie.
Måske er jeg ikke lige målgruppen? Jeg ved det ikke. Men jeg vil gerne gentage, at bogen er aldeles velskrevet, og at forfatterens kendskab til og viden om litteratur og sprog tydeligt kan ses. Historien kedede mig desværre bare lidt.
Mikkel Mosen, Ud af slumreland, Montagne, september 2019, 476 sider.