Stephen King er en af verdens bedst sælgende forfattere, og det er der en grund til. Han skriver fænomenalt godt og fanger læseren fra side 1. Hvor hardcore fans i de senere år har begrædt, at King har bevæget sig væk fra sit gennemgående tema om det gode mod det onde, kan de nu glæde sig over, at King i sin nye roman, Anstalten, vender tilbage til det, der oprindelig gjorde ham populær verden over.

Tolvårige Luke er et vidunderbarn, et regulært geni. En sen nat forandres hans verden dog for altid, da bevæbnede gerningsmænd bryder ind i hans hus, myrder hans forældre og bortfører ham til Anstalten. Her vågner han op på et værelse, der til forveksling ligner hans eget, men der er ingen vinduer, og uden for døren er en lang gang med andre døre, der fører ind til andre børn som ham. Børn der har helt særlige evner inden for telekinese og telepati.

Luke bliver hurtigt venner med Kalisha, Nicky, George og Avery, der forklarer ham om Anstalten. Luke og vennerne bor i Forhuset – et sted hvor der udføres uhyggelige eksperimenter på børnene. Efter et par uger bliver man overført til Baghuset – et endnu mere skræmmende sted, hvor ingen børn nogensinde er undsluppet fra.

Personalet på Anstalten nyder at udnytte børnenes særlige evner ved hjælp af brutale metoder, men Luke kan ikke gennemskue til hvad. Som dagene går bliver han mere og mere desperat efter at slippe ud og hente hjælp. En af de ansatte fatter sympati med Luke og vil gerne hjælpe ham, men ingen har nogensinde haft held til at flygte. Og er det nu også i virkeligheden den bedste løsning at afsløre Anstalten, for hvad er det egentlig, der foregår i Baghuset?

Det er altid en fornøjelse at læse Stephen Kings bøger. Han formår at skrive levende og spændende, personerne er interessante og troværdige, og så er der ingen udpenslede splatterscener, hvilket især var rart her, fordi bogen handlede om børn i fangenskab. Jeg blev draget ind i historien fra start, og jeg følte med børnene og hadede de onde voksne. Selvom bogen er 620 sider lang, var jeg godt underholdt fra start til slut og sad med tilbageholdt åndedræt de sidste 100 sider, for jeg kunne slet ikke forestile mig, hvordan det ville ende for Luke og hans venner.

Bogen mindede mig egentlig lidt om både Brandstifter, Det onde og 22.11.63, hvor børn også kæmper mod “de onde”, og hvor enkelte personers handlinger måske har afgørende betydning for fremtiden.

Endnu engang har King lavet skjulte referencer til tidligere bøger – det er guf for en ægte King-fan. Og at han også lige får sendt et par subtile, elegante svinere af sted til Donald Trump er bare prikken over det berømte i. Er du vild med Kings bøger, vil denne ikke skuffe, og har du aldrig læst King, så kan du fint starte her. Anstalten får min varmeste anbefaling.

Stephen King, Anstalten, Hr. Ferdinand, 620 sider, oversat af Jakob Levinsen, september 2019