Wauw! Harlan Coben har endnu engang skrevet en krimi, der slog benene væk under mig. Han er en sand mester i et skrue et troværdigt og yderst spændende plot sammen, så det er umuligt at lægge bogen fra sig.

I Led ikke efter mig følger vi Simon Greene. Hans familie er i dyb krise, efter at hans ældste datter, Paige, er kommet i dårligt selskab og er endt på samfundets bund. Hun er blevet kæreste med narkohandleren Aaron og har bedt familien om at lade hende være i fred og ikke lede efter hende.

Men en dag findes Aaron myrdet på en meget brutal og grusom måde, og der er ingen spor af Paige. Simon er ved at gå til af angst og beslutter sammen med sin kone, Ingrid, alligevel at forsøge af finde Paige. Det er dog ikke ufarligt at bevæge sig ned i New Yorks underverden, og snart er både Simon og Ingrid i livsfare, da de uforvarende kommer på sporet af en mørk hemmelighed, som stærke kræfter ikke vil have frem i dagens lys.

Samtidig følger vi lejemorderen Ash og hans veninde Dee-Dee, som turer rundt i USA og slår mennesker ihjel på vegne af … ja, af hvem og hvorfor? Ash er ikke selv helt klar over det, men vil gøre hvad som helst for Dee-Dee, som modtager instrukser om mordene og lader Ash om at udføre dem.

Harlan Coben skriver, så krimienglene synger. Historien flyder uimodståeligt derudad i højt tempo, og den tørre humor og de skæve beskrivelser fik mig flere gange til at grine højt, selvom jeg sad med tilbageholdt åndedræt. Fx da Simon møder en mand og beskriver ham således: “Hans skæg var så tykt og krøllet, at det så ud, som om han var i færd med at fortære et får.”

Jeg synes også, det er dejligt til en afveksling at læse en krimi, som ikke er en del af en serie. Coben skriver udelukkende enkeltstående bøger, og det har sin helt egen charme, at det ikke er gamle, velkendte bekendtskaber, hvis nye bedrifter man læser om. Cobens beskrivelse af familien Greene gjorde dog, at jeg lynhurtigt følte, at jeg havde kendt dem længe. De kom ind under huden på mig – måske også fordi jeg som forælder levende kunne sætte mig ind i, hvor forfærdeligt det må være at se sit barn synke til bunds på den måde.

Coben er desuden blevet kåret som en af de mest “binge”-værdige forfattere nogensinde, og jeg ville også ønske, at der var 3-4 nye bøger mere fra hans hånd, jeg kunne læse nu, for jeg har slet ikke fået nok af Cobens eminente plots.

Se også vores anmeldelser af Harlan Cobens andre bøger her.

Harlan Coben, Led ikke efter mig, Gads Forlag, oversat af Johnnie McCoy, 360 sider, oversat af Johnnie McCoy, september 2019