Den svenske krimiforfatter Anders de la Motte kan noget helt specielt. Sensommerjagt frembringer både en stemning af idyl og uhygge, når først vi bevæger os ind i det skånske landskab og den fiktive by Reftinge, hvor fortællingen foregår. Han er eminent til at beskrive omgivelserne, så det føles som om, man befinder sig lige i kølvandet på en lille femårig dreng, der snart er forsvundet fra jordens overflade.

I 1983 forsvinder den femårige dreng Billy fra sit hjem på en gård i Skåne og bliver aldrig fundet igen. Tragedien får familien til at gå i opløsning, og 20 år senere bor Veronica i Stockholm langt væk fra sin familie i Reftinge uden den store kontakt. Hendes storebror Mattias bor stadig i Reftinge og er politimand på selvsamme politistation der dengang stod for eftersøgningen af Billy.

I Stockholm leder Veronica en gruppeterapisamtale for folk, som har mistet nære familiemedlemmer. Til en af samtalerne dukker en ung mand op og fortæller en historie, der er forbavsende tæt på den om Veronicas lillebror. Det får familie tragedien til at vende tilbage, og Veronica kan ikke gøre andet end at påbegynde sin egen efterforskning af det, der skete dengang, hun stadig var for ung til at forstå, hvad der var hændt.

Alt imens Veronica afdækker den ene hemmelighed efter den anden og sætter sig i forbindelse med den daværende ledende politiefterforsker Krister Månsson, tager Anders de la Motte læseren med tilbage til tiden efter Billys forsvinden og maler et idyllisk billede af et liv omgivet af natur, men med et mørke lurende i baggrunden. Sensommerjagt er bestemt en anbefalingsværdig bog. Jeg kan desværre ikke afsløre meget mere af handlingen uden at spoile for meget, men jeg kan med sikkerhed sige, at du får læst den i en lynende fart. Sproget er flydende let, og persongalleriet fængende.

Sensommerjagt er den første, fritstående bog i Skånekvartetten, og jeg kan uden omsvøb sige, at jeg glæder mig meget til næste bog i serien.

Anders de la Motte: Sensommerjagt, Forlaget Modtryk, 379 sider, oktober 2019