Guillaume Musso er Frankrigs bedst sælgende forfatter. Jeg har tidligere læst hans Opkald fra en engel, som jeg var meget begejstret for, så det var med stor spænding, at jeg kastede mig over hans nyeste bog, Fortidens mørke.

Året er 1992. På den eftertragtede Saint Exupéry-kostskole på den mondæne Côte d’Azur forsvinder den smukke, unge gymnasieelev Vinca Rockwell under en snestorm. Hun er tilsyneladende stukket af til Paris med skolens filosofilærer, som hun i dybeste hemmelighed havde et forhold til. Politiet efterforsker sagen, men sporet bliver hurtigt koldt, og ingen hører nogensinde fra parret igen.

Femogtyve år senere holder skolen 50 års jubilæumsfest. Her mødes den tidligere elev og nu berømte forfatter Thomas, som var håbløst forelsket i Vinca og aldrig er kommet sig over hendes forsvinden, med sine gamle venner Maxime og Fanny. Tilbage i 1992 begik de hver især en frygtelig handling, som for altid vil binde dem sammen, og nu er der tilsyneladende nogen, der er på sporet af deres hemmelighed, som ønsker hævn. Thomas og hans venner må derfor forsøge at komme til bunds i sandheden om, hvad der virkelig skete, da Vinca forsvandt, så de kan finde ud af, hvem der vil hævne sig på dem og hvorfor, inden nogen mister livet.

Hvor jeg syntes, at Opkald fra en engel var tempofyldt og spændende fra start, lagde Fortidens mørke ud i et noget mere trægt tempo, og den kom desværre aldrig rigtig op i gear. Samtidig fattede jeg ikke sympati for en eneste af hovedpersonerne og kunne ikke rigtig engagere mig i deres kvaler, måske fordi personerne virkede overfladiske og selvcentrerede. Det hele blev bare lidt for banalt og konstrueret til min smag, men hvis man mangler et letlæst mordmysterie til de blæsende efterårsaftener, der venter forude, er Musso ikke et dårligt bud.

Guillaume Musso, Fortidens mørke, Lindhardt & Ringhof, 336 sider, oversat af Anders Juel Michelsen, september 2019