Et vådeskud kan være et skud, som rammer et forkert mål, men det kan også være en fejltagelse, som gør utilsigtet skade. Og der bliver gjort temmelig meget skade i Katrine Engbergs fjerde bog i serien om politikmakkerparret Kørner og Werner.

Teenageren Oscar, som er barn af en rig kunstfamilie, forsvinder sporløst en forårsaften. I familiens hjem ligger et mystisk brev, og politiet tror indledningsvis, at Oscar er blevet kidnappet.

Nogle dage senere findes liget af et ungt menneske i det nye forbrændingsanlæg på Amager. Både familien og politiet frygter, at det er Oscar. Men hvis det er tilfældet, hvordan og hvorfor er han så endt der?

Efterforskningen fører Kørner og Werner rundt i hele København, der som altid spiller en helt central rolle i Engbergs bøger, og det skorter ikke på mistænkte. Samtidig kæmper begge politiassistenter med udfordringer i privatlivet; Werner med at bevare gnisten i sit langvarige forhold, efter at hun og manden er blevet forældre, og Kørner med at finde ud af, hvordan han skal formå at være kæreste med Sara og samtidig agere papfar for hendes to døtre.

Den nysgerrige Esther de Laurenti, der altid er god for ideer til efterforskningsarbejdet, sætter endnu engang politiet på sporet af de skyldige, mens hun researcher til sin bog og samtidig forsøger at holde en skrantende Gregers oven vande.

Man keder sig bestemt ikke, når man læser Katrine Engbergs bøger. Sproget og historien flyder legende let, og jeg blev som læser fastholdt i historien og gættede med hele vejen igennem. Engberg er virkelig god til at opbygge sine plots, så man tror, at man ved, hvem der gjorde det. Men så tager tingene en drejning, og man er tilbage på bar bund. Min eneste anke med denne bog er dog, at jeg synes, at der er et “tilfældigt sammentræf” eller to, som måske er lige lidt for søgte eller utrolige. Men Katrine Engberg er ikke for ingenting endnu engang nomineret til MARTHA prisen, som kårer danskernes yndlingsforfatter, for hun kan virkelig sit krimikram.

Med temaer som ungdom, forældreskab, griskhed og svigt rummer bogen også mere end “bare” den gængse politiefterforskning af en forbrydelse, og det giver bogen mere dybde. Jeg synes i øvrigt, at det er en brandgod ide med den liste af spørgsmål til diskussion, som Engberg har medtaget til sidst i bogen, for den åbner bogen endnu mere op for læseren, hvis man tager sig tid til at reflektere over disse.

Hvis du er begejstret for de tidligere bøger i serien, vil du bestemt ikke blive skuffet over Vådeskud, for Engberg er stadig on top of her game.

Du kan læse vores anmeldelser af de tidligere bøger i serien her.

Katrine Engberg, Vådeskud, People’s Press, 339 sider, september 2019