Mary O’Hara: Min ven Flicka
At genlæse en bog, man var glad for som barn, er noget af en satsning. Det er ikke altid, at barndommens store oplevelser har kunnet stå for tidens tand eller voksenlivets erfaringer. Andre gange er det et kært gensyn med personer og fortællinger, der altid har haft en fortjent plads i éns hjerte.
Min ven Flicka tilhører sidste kategori. Det er, 80 år efter den blev skrevet, stadig en rørende, vedkommende og ganske dejlig roman. Drengen Ken vokser op på en ranch i Wyoming. Han er en drømmer, der har svært ved at leve op til de mange krav, hans far stiller til ham.
Kens største drøm er en plag, der skal være helt hans egen, men på en ranch er der ikke plads til at man vælger med hjertet. Det er derfor ikke heldigt, at Ken vælger en plag efter ranchens mest tossede og utæmmelige hoppe, og således kan problemerne tårne sig op for Ken og han må så meget grueligt igennem.
Min ven Flicka er rørende og nænsom om en drengs kærlighed til et dyr – og om sammenhold i en familie. Det er ikke nemt at drive ranch, og familien slås med økonomiske problemer. Heste er ikke for sjov, men benhård business, og livet på landet er slet ikke så idyllisk som mange gerne vil tro. Alligevel er Min ven Flicka en smuk roman, smuk for beskrivelserne af landskabet, smuk for den indfølende beskrivelse af Ken og hans genvordigheder.
Det er i dag også en historisk roman om en verden, der ikke eksisterer længere. Dengang prærien og bjergene stadig var utæmmede. Dengang man passede sin farm til hest. Dengang en mand var en mand og en kvinde passede huset. Men også dengang børn kunne dø af lungebetændelse og dengang heste blev pryglet til lydighed. Noget er alligevel uforandret i Amerika: ikke alle har råd til lægehjælp, uddannelse er dyrt og landmænd må gå fra hus og hjem.
Familien i Min ven Flicka er en amerikansk idealfamilie, i sammen klasse som familien Ingalls fra Det lille hus på prærien. Men det gør ikke noget, for alle bøger behøver ikke være socialrealisme, og Ken er en tapper sjæl, som jeg har kendt siden jeg selv red som purung, og med dette genoptryk af en sand klassiker kan også kommende generationer få lov til at lære ham at kende.
Min ven Flicka er første del i en trilogi. Jeg håber, at Bechs forlag også genudgiver de næste to bind.
Mary O’Hara: Min ven Flicka. 308 sider, Bechs forlag. Oversat af Margrete Spies, udkommer 13. august 2019