Turbine har nu udgivet andet bind i Holméns trilogi om eksbokseren Harry Kvist. Vi har anmeldt den første roman, ’Clinch’ med begejstring, og må igen kippe med flagene. ’Nede til tælling’ lever på alle måder op til forgængeren. Det er ganske enkelt en forrygende fortælling fra et fattigt og beskidt Stockholm i 1930’erne.

Der er lidt mindre vægt på plot og forbrydelse her end i ’Clinch’, men det giver forfatteren lejlighed til at folde den hårdkogte Kvist mere ud. Man bliver klogere på de dæmoner, der har redet ham som en mare efter, at han sendte sin kone og lille datter til USA for at følge efter dem kort tid efter. Svigt på svigt forhindrede ham i det, og betød at han måtte opgive sin lovende boksekarriere. Derfor ernærer han sig af småjobs. Han inddriver gæld med hårdhændede metoder og assisterer bedemanden, der bor i stueetagen af den ejendom, hvor Kvist har sin seng og sit spisebord.

Lige om hjørnet bor hans gode ved Beda, den lokale vaskekone og hendes søn, den døvstumme Petrus. Ham har Kvist lovet at passe på, hvis der skulle ske noget med Beda. Det gør der, idet hun får banket hovedet i stykker af en voldelig overfaldsmand. Mistanken falder på Petrus, som fængsles.

Det viser sig, at Beda har en datter, og sammen kaster hun og Kvisten sig ud i en dramatisk jagt på morderne. Men de er rå og skånselsløse og har bånd til de allerhøjeste sociale lag. Så det er en ulige kamp, men heldigvis er Kvisten også en hård hund. Som han siger med et udtryk fra bokseverdenen – Kvisten har aldrig taget tælling.

Miljøskildringerne fra Stockholms novembermørke våde gader og uhumske små lejligheder og værtshuse står sammen med karakterskildringerne af bundfaldne skæbner som det stærkeste i bogen. Desperationen, lugtene og trøstesløsheden emmer fra siderne, og man føler sig hensat til en mareridtsagtig underverden. På trods af det er der sprækker af lys, skabt af kærligheden mellem nogle af de hårdtprøvede personer i Holméns univers.

Martin Holmén: Nede til tælling. Turbine, 322 sider. Oversættelse: Sigurd Toftdahl Terkelsen