Verden er ramt af en udefineret virus – muligvis en streng af ebola, der er muteret. William og hans kone Eva og deres datter Laura er nogle af de få overlevne – der skønnes at være lige over 10.000 mennesker tilbage i Danmark. De bor fortsat i København, hvor de fourager i naturen, mens de skjuler sig for grupper af bander og militser.

Laura bliver syg, så William tager ud for at finde penicillin. Imens passer Eva deres febersyge datter, indtil de en dag ser et ansigt kigge på dem fra skyggerne.

Vi følger morens og farens kampe, både mod dem selv og mod omverden. Er der håb for deres parforhold? Er der håb, for at Laura overlever sygdommen? Er der håb, for at de overlever mod banderne? Er der håb, for en frisk start et sted?

Samtidig med kampen for overlevelse ser vi også en kritik af det samfund, vi lever i, med mobiler og computere, der sluger al vores tid og gør os mere fjerne fra hinanden, selv i familierne, når nærheden og intimiteten fjernes af teknologisk udstyr. Derfor er det netop en dysfunktionel familie, vi møder, som ikke er nærværende og ikke udviser en særlig høj grad af empati for hinanden.

Tempoet i De rensede starter lavt, og man mærker tydeligt karakterernes frustrationer og bekymringer. Man føler ensformigheden og kedsomheden gennem det lave tempo og de adskillige beskrivelser. Det er også her, vi får et indblik i karaktererne, hvor det egentlig kun er William, vi kommer helt i dybden med. I sidste halvdel udvikler bogen sig, og her stiger tempoet væsentligt, i takt med at spændingen opbygges, og handlingsforløbet intensiveres.

Noget af det, som er så interessant ved disse typer af dystopier, er at udforske den menneskelige personlighed og forskellige reaktionsmønstre i ekstreme situationer. I denne roman er der – på trods af skildringer af da samfundet forfaldt – et større fokus på de interfamiliære relationer hos hovedpersonerne. Det fungerer ganske fint, for de bliver som en art repræsentanter for den moderne familie, der er ramt af modsatrettetheder og distancering af hinanden.

Som man ser det i flere andre romaner i genren, så bliver vi mødt af menneskets værste såvel som dets bedste sider. Det er dog forfriskende at læse denne slags bøger med et danske islæt. Også selvom det kan være svært at følge ruterne for én, der ikke er hjemvant i den københavnske geografi.

Jeg har nydt at læse De rensede, og den er velegnet til såvel de modne som de yngre læsere. Jeg anbefaler den til dem, der ønsker dystopi uden fantasy og science fiction.

Søren Staal Balslev: De rensede. Forlaget Kandor, 2019. 244 sider.