Tina Frennstedt er en erfaren krimireporter, som har specialiseret sig i at skrive om cold cases – det vil sige uopklarede forbrydelser, som samler støv i politiets arkiver. Vi kender nogle stykker i Danmark, hvor ingen er blevet stillet til regnskab for en række bestialske kvindemord.

Emnet er populært blandt krimiforfattere for tiden, som man blandt andet kan se hos amerikanske Michael Connelly og britiske Ian Rankin. De uopklarede forbrydelser nager og fortvivler både de efterladte og de politifolk, der har arbejdet med dem.

Nogle journalister kan heller ikke lægge de uopklarede sager fra sig, kan man forstå på Frennstedt i et interview, hvor hun fortæller om, hvordan nogle historier sidder fast: ’Det er ofte de små detaljer, der gnaver i baghovedet og får tankerne til at vende tilbage. Igen og igen. Gåder og svar, der begraves i forhør og i skriftlige rapporter’.

Denne følelse, der for nogle kan blive en hel besættelse, illustrerer hun flot og levende i bogen. Afsættet er en ung kvinde, der er forsvundet sporløst for 16 år siden. De efterladte er fortvivlede. Uvisheden er lammende og har mærket de nærmeste familiemedlemmer og den lidt kiksede unge mand, der var håbløst forelsket i den forsvundne kvinde.

Bogens hovedperson, kriminalinspektør Tess Hjalmarsson, har bidt sig fast som en sporhund i den gamle sag, så et nyt mordoffer er egentlig lidt til besvær. Lige indtil det viser sig, at der kan være en forbindelse mellem de to sager. Den forbindelse dykker hun ned i, og gradvist får hun sammen med sit team gravet spor frem, som efterforskerne ikke har været tilstrækkeligt opmærksomme på.

Plot, persontegning og dialog står fint, og man mærker forfatterens indsigt i politiets arbejde. Bogen er spændende fortalt, og det fungerer fint med to sideløbende historier. Frennstedt er inspireret af en virkelig hændelse, hvor en 22-årig kvinde sporløst forsvandt i 1992. Tilsvarende er der en dansk forbryder på spil, kaldet Valbymanden, og han har mange fællestræk med Amagermanden, men han maler sig i hovedet fuldstændig som Peter Lundin. I periferien dukker andre virkelige forbrydelser op.

De mange paralleller til virkelige forbrydelser og gerningsmænd bliver desværre lidt krampagtige og giver historien et konstrueret præg. Det virker som om, forfatteren har søgt at forstærke fortællingens fascinationskraft, og det er unødvendigt. Der er lagt lidt baggrundshistorie ind om bogens vigtigste personer, og man følger dem også i privatsfæren, men disse beskrivelser er dog lidt uvedkommende. Det kan man heldigvis ikke sige om opklaringsarbejdet og intensiteten i øvrigt, og det løfter denne debut.

Tina Frennstedt: Cold case: Forsvundet, Gyldendal. 404 sider. Oversat af Anders Juel Michelsen