Jeg har hørt meget godt om det kvalitetsbevidste forlag AuroraBoreal, som primært udgiver spansksproget litteratur, så jeg var spændt på at kaste mig over Det vanskelige lys. Det blev en smuk læseoplevelse ud over det sædvanlige.

Jacobo bliver lam efter en trafikulykke i New York. Han lever et liv i konstant smerte, og til sidst bliver smerten så ubærlig, at han tager den svære beslutning at tage til Portland for få aktiv dødshjælp.

Mange år senere beslutter hans far, kunstmaleren David, at fortælle historien: ikke kun historien om Jacobo, men sin egen historie, den om familien, om kunsten, om livet. Han maler et smukt billede, hvor lys, liv, død og kunst flyder sammen i det, der er essensen af et levet liv.

Selvom Det vanskelige lys er historien om Jacobo, handler historien egentlig ikke rigtig om ham, men om hvordan hans situation påvirker alle omkring ham; hvordan familien venter derhjemme på at høre nyt og både håber, at han får den fred, han længes efter, men samtidig også håber, at han fortryder, så han bliver hos dem. Den sorg og frygt, som forældrene føler, manifesterer sig næsten fysisk – den springer ud af bogen og griber dig om hjertet.

David, som nu nærmer sig de 80 år, er enkemand og ved at blive blind, beskriver den tid fyldt med rædsel, usikkerhed og smerte. Han maler ikke billedet med maling eller trækul, men i penselstrøg af lys – det lys, der hastigt forsvinder fra ham, efterhånden som øjnene bliver svagere. Ud af lyset maler han sin kone Sara, en smuk, stærk og hjertevarm kvinde; sønnen Pablo, der tager sig kærligt af sin bror og ledsager ham på hans rejse mod døden; Arturo, den yngste søn; kæresterne og vennerne; New York, byen der var vidne til Davids succes som maler og hans lidelse som far; husholdersken, der har en særlig plads i hans hjerte. Fra lyset strømmer historien, der svinger i tid som et pendul, men som stadig står klart i alle dens nuancer af lys.

González’ fortælling er enkel, dyb og blottet for tempo, hvilket bare gør den endnu smukkere. Han forstår at male følelser frem – nogle med humor, andre hudløst og barskt. Fortællingen står så levende, og man ser alt i tre dimensioner, med former og farver, med skygger. González’ maleri afsløres for beskueren uden storladenhed, men med et lys, der gennemborer dig som læser. Bogen er skrevet med en inderlighed, der gør, at man er nødt til at læse den langsomt og give sig tid til at nyde hver eneste side. Og det gjorde jeg i fulde drag.

Tomás González, Det vanskelige lys, AuroraBoreal, 113 sider, oversat af Ane-Grethe Østergaard, august 2019