Abel Nema taler ti sprog. Han siger bare ikke så meget på nogen af dem. En dag bliver han fundet på et klatrestativ i en europæisk by, gennemtævet og med hovedet nedad. Hvordan er han endt der? Og ikke mindst: hvorfor?

Det er temaet for Terezia Moras fortræffelige roman om den særegne Abel og hans mange kvaler med tilværelsen.

Abel var engang en nogenlunde almindelig ung mand. Så falder alt fra hinanden: hans far forsvinder, hans bedste ven forsvinder, ja selv hans unavngivne men alligevel meget genkendelige hjemland falder sammen i en grusom borgerkrig. Væk er det hele. Abel ønsker ingen del i denne krig, og rejser bort fra værnepligten, ud for at lede efter sin far. Rejsen går over faderens tidligere elskerinder, men det ender ikke godt – en ulykke forandrer Abel, og pludselig er han ikke længere helt så almindelig: nu er han et sprogligt geni.

Geni eller ej, at leve i eksil er en stadig kamp for at falde til, for at få tilværelsen til at hænge sammen (ikke mindst økonomisk) og med at forlige sig med sig selv og verdenen. Det er Abel ikke så god til, og omgivelserne gør det heller ikke let for ham. Abel slår sig ned i en storby, hvor hans lingvistiske færdigheder trods alt skaffer ham ind ved universitet. Uden for er han henvist til at søge tålt ophold hos sære eksistenser på samfundets skyggeside, den slags eksistenser, der ikke spørger efter kedelige ting som pas og opholdstilladelser.

Abel færdes mellem svindlere og gøglere, men også mellem godhjertede mennesker som sin kommende (eks)kone Mercedes og hendes begavede søn Omar. Alle steder er han lidt ved siden af, utilpasset, uforstående, tavs. Indtil han altså ender i et klatrestativ på en legeplads, på hovedet.

Terezia Mora binder langsomt, smukt og fængslende Abels historie op i en overraskende sproglig stil. Først undrede jeg mig over skrivestilen, men efter ganske få sider var jeg fuldstændig grebet, og på trods af Abels distance til sig selv og omgivelserne, kommer man helt ind under huden på denne besynderlige og paradoksalt nok også helt uforståelige mand og hans forunderlige liv.

Mora er et nyt bekendtskab for mig, og der er gået 15 år før Alle dage er blevet oversat til dansk. Forhåbentlig er der mere Mora på vej, for det er en forfatter, jeg gerne vil læse mere af!

Terezia Mora: Alle dage. 454 sider (og ikke én for meget!), Forlaget Palomar. Oversat af Dorthe Seifert, 2019