Albert lever alene i et drivhus i et gammelt gartneri. Gartneriet var tidligere hjem for hans familie – konen Nelly og tvillingerne Adam og Suleima. Gartneriet ligger i en lille by, hvor alle kender hinanden, og hvor såvel godt som skidt nyt hurtigt får ben at gå på. Både den stille Åsa fra Brugsen og den mere udadvendte skolelærer Christine har styr på, hvad der foregår.

Alberts kone er død, og tvillingerne er der ikke længere, så Albert lever helt alene. Flere af byens beboere har forsøgt at hjælpe, men tragedien sidder dybt i Albert, og han vil helst være i fred. Den eneste der rigtig har kontakt med Albert, er en lille pige, Anemone, der er flyttet til byen for nyligt og som bor sammen med sin mor Cecily efter skilsmissen fra faderen. Og så vender Suleima pludseligt hjem og betragter det hele ude fra.

I første halvdel af bogen introduceres vi for bogens karakterer, mens vi venter på at finde ud af, hvad det er, der er sket. Kapitlerne skifter mellem karakterernes synsvinkler, og selvom det foregår i tredje person, så er det meget nærværende, og man føler virkelig den enkelte person.

Denne første halvdel af romanen er meget stærk og medrivende, ikke mindst på grund af sproget, der er noget helt særligt. For eksempel denne passage om Cecily, efter hun er blevet forladt af sin mand:

”Hun har fordelt sit tøj i skabene, så der ikke er tomme hylder. Fyldt hans skuffer på badeværelset med sine ting, så hun næsten ikke har noget tilbage i sine egne. Hun ved, at hun bare forsøger at smøre sig selv tyndt ud over de flader, Martin før besad. Og det dækker kun som dårligt gavepapir. Den slags man kan se igennem”. 

Anden halvdel af bogen står for mig lidt svagere. Jeg kan ikke helt finde ud af, om jeg synes, at den forventning, der bygges op omkring historien i første halvdel, holder hele vejen hjem. Den går fra at være meget detaljeret til at springe nogle væsentlige dele over, for eksempel den forsoning, der finder sted mellem to af bogens karakterer.

Men uanset er Livet du efterlod en rigtig god roman om relationer, familie, kærlighed, ulykke og alt det midt imellem – ja, livet. Den er utrolig velskrevet og sproget alene bærer en stor del af historien. Det er samtidig en påmindelse om livets skrøbelighed og vigtigheden af ikke at spilde det ene liv, man nu har fået.

Lotte Elmann Wegner, Livet du efterlod, Montagne, maj 2019, 280 sider.