Vi befinder os i Canada i tiden efter Besøgelsen. Der er blevet efterladt mystiske objekter i flere zoner rundt omkring på jorden, og alle er enige om, at rumvæsener har efterladt dem, men ingen har set det, og ingen ved hvorfor. Inde i Zonen er der noget, som påvirker naturen. Eksempelvist er der huller, hvor tyngdekraften virker anderledes, og områder med et brændende vejr, mens de mennesker, der færdes derinde, alle bliver påvirket af det.

Redrick tager ind i Zonen sammen med enten kollegaer eller andre kriminelle for at rekvirere de mystiske objekter, som er efterladt af rumvæsnerne. Redrick er en såkaldt “stalker”, som er navnet for dem, der stjæler og sælger disse ikkejordiske objekter. Han arbejder også i en periode for det Internationale Institut for Kulturer i det Ydre Rum, som blandt andet har til formål at forhindre, at disse genstande kommer ud i samfundet. En picnic i vejkanten følger Redrick og hans udvikling omkring Zonen gennem otte år.

Romanen tager fat i en eksistentiel debat, hvori netop det nærliggende spørgsmål om intelligent liv, og hvad intelligens er, bliver anskuet fra forskellige vinkler. Det har en vis vægtning, at der tales om intelligens og at handle intelligent, når omgivelserne, dette debateres i, er omgivet af fattigdom og korruption på den ene side og videnskab på den anden side. Vi befinder os nemlig blandt de lave i samfundet: tyve, drankere og løgnere. Der hviler en skygge af korruption og ulovligheder over historien. Der er mistillid og illoyalitet alle steder. Det er en brutal verden, og der er altid kontant afregning.

Det er svært ikke at læse en eller anden form for frygt for strålingsfare mellem linjerne. Alle, som opholder sig i Zonerne for længe eller rører nogle af de farlige genstande derinde, risikerer at udvikle sygdomme, fysiske skader eller at dø. Afkom af de såkaldte stalkere fødes oftest ligeledes med en form for mutation.

Bogen er oprindeligt skrevet i 1972, men ellers var det nærliggende at læse Tjernobylulykken ind i teksten. Det er dog ikke tilfældet, men der er en frygt for strålingen fra atomvidenskaben – værende atomkraft eller atomkrig. Bogen er skrevet under den kolde krig, og derfor er det netop sandsynligt, at forfatterne har haft en reel frygt for følgerne af en atomkrig.

En glimrende og til tider lidt speciel bog, men den er absolut velskrevet og interessant. Det er en science fictionklassiker, og jeg anbefaler den gerne til alle fans af sci-fi.

Arkadij & Boris Strugatskij: En picnic i vejkanten. Forlaget Kosmos, 2019 (1972). 144 sider.