// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Domenica De Rosa: To uger i Toscana
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Roman

Domenica De Rosa: To uger i Toscana

Skrevet af den 26. juli 2019 – 15:17Én kommentar

De der bøger man næsten kan dufte og smage, – det er det man kan ønske af en god feriebog. ”To uger i Toscana” er én af den slags bøger.

I en gammel ejendom i Toscana bor Patricia O´Hara. Hun elsker sit gamle skæve charmerende hus, men det er dyrt at vedligeholde, så hun må hele tiden finde på nye måder at tjene penge. Én af de traditioner der har holdt ved i flere år er, at hun hver sommer afholder et skrivekursus for håbefulde forfattere.

Omgivelserne er de helt rigtige og kokken Aldo serverer de skønneste Toscanske specialiteter. Og også denne sommer ankommer der et hold gæster, med hver deres grund til at ville skrive. Én drømmer om at blive foreviget ved at skrive en god roman, andre har flirtet med skriveriet i deres ungdom og nu skal det være. Én gennemlever sin forfærdelige opvækst og skriver om sin barndom og sådan har de alle deres grunde til at være i det skønne gamle hus.

Patricia har svært ved at slippe bekymringerne omkring det gamle hus, efter at hendes mand er flyttet, men gæsterne slår sig løs og lærer hinanden at kende på kryds og tværs.

Det fungerer rigtig godt, at man følger de forskellige gæster og deres historier og forskelligheder bliver viklet ind i hinanden og man glemmer aldrig at historien foregår i Toscana. De forskellige personer er godt beskrevet og man lærer lige så stille dem og deres historier at kende og der bliver også plads til jalousi, venskaber og romantik.

Hvis du synes bogen lyder som noget for dig – må jeg bringe en advarsel, for beskrivelserne af maden, lyset, landskabet, duften af lavendler og serveringen af kolde drikke på terrassen, giver en forfærdelig trang til en tur til Toscana. Men det er jo det skønne ved velskrevne bøger – de tager dig med alle mulige steder hen.

”To uger i Toscana” er den perfekte sommerbog, enten med på ferie eller som en lille virkelighedsflugt, hvis hverdagen har meldt sin ankomst igen.

Bogen er skrevet af Domenica de Rosa, der er vokset op i London med en engelsk mor og en italiensk far. Hun har tidligere arbejdet som forlagsredaktør, men er nu forfatter på fuld tid.

Domenica de Rosa, To uger i Toscana, Gads forlag, 2019, 360 sider, på dansk ved Lærke Pade

Én kommentar »

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.