Nadia Dalbuono fik et flot gennembrud med krimien ’Fordærv’ om råddenskaben i store dele af det italienske samfund – og især den råddenskab, der gennemsyrer miljøer med magt, såvel økonomisk som politisk. Her blev magten blandt andet brugt til organiseret seksuelt misbrug af børn.

I ’Amerikaneren’ er der også fokus på magt, og hvordan den misbruges. Men her handler det om, hvordan man påvirker politiske systemer, undergraver demokratier og får indsat folk, som man kan styre. ’Man’ er i denne forbindelse USA og dets efterretningstjeneste CIA.

For vores hovedperson, kriminalkommissær Leone Scarmacio begynder sagen, da han kaldes ud til et dødsfald, som ligner et selvmord. En amerikansk forretningsmand har hængt sig fra broen Ponte Sant’Angelo centralt i Rom og tæt på Vatikanet. Da Scarmacio begynder at grave lidt i dødsfaldet er der betænkelig mange fællestræk med et mere end 30 år gammelt mord. Her blev ’Guds bankmand’, Vatikanbankens kassemester, fundet død. Også han havde småsten i lommen.

Og der er andre små detaljer, som peger på en sammenhæng mellem de to dødsfald. Få dage efter dukker endnu et lig op, denne gang er det en kardinal fra Vatikanet med forbindelse til den samme bank. Så der er ugler i mosen, og problemerne for Scarmacio bliver tilsyneladende kun større og større, da et ærkeamerikanske efterretningsagenter dukker op. De opfordrer meget håndfast Scarmacio til at opgive sagen, men det vil han selvfølgelig ikke. Efterhånden som han lærer mere og mere viser det sig, at der er forbindelser til blandt andet 9/11, USA’s skjulte krigsførelse i Mellem- og Sydamerika og Solidaritets fremvækst i Polen. Bag disse fænomener står skjulte kræfter, som er parate til alt for at holde på magten.

Dalbuono er en solid historiefortæller, og hun fremmaner også denne gang Italien flot og sanseligt. Men det er et stort brød, som bliver slået op med de mørke kræfters skjulte dominans. Det er en fortælling, som konspirationsteoretikere vil elske, for man har mafiaen, CIA, Vatikanet og diverse italienske regeringer til at trække i trådene. Og de går selvfølgelig ikke af vejen for at slå en god portion medborgere ihjel, hvis bare man kan få det til at se ud som noget venstrefløjen eller ondsindede terrorister står bag. Det er på kanten til at blive lidt for meget, så forhåbentlig finder vores engelsk-italienske forfatter tilbage til forbrydelser uden helt så megen verdenspolitik næste gang.

Nadia Dalbuono, Amerikaneren. Alhambra, 449 sider, Oversat af Klaus Seidenfaden, 2019.