Jeg ved det godt. I testamenter kigger folk tilbage på deres liv. Og det er vel egentlig også meget interessant at læse om Danmarks længstsiddende statsminister i efterkrigsårene, den konservative Poul Schlüter, gøre politisk status og eksempelvis vurdere sit partis fortid, nutid og fremtid samt vurderinger af formænd gennem tiden og ikke mindst de konservatives nuværende formand – som Schlüter parentes bemærket ikke har specielt høje tanker om.

Men det bliver lidt letbenet, “alting var bedre i gamle dage”- og “hvor svært kan det være”-agtigt i Schlüters testamentet, som de konservatives tidligere generalsekretær og tidligere tro væbner for Schlüter, Poul Wagner, har forfattet på baggrund af lange samtaler med Poul Schlüter. Den tilfører ikke ret meget nyt, som vi ikke fik i Schlüters egen biografi, “Sikken et liv”, fra 1999. Et blændende og vittigt værk, der satte en tyk streg under hvad Schlüter var for en gudsbenådet politisk håndværker og kommunikator – længe før den evne blev et af de væsenligste kriterier for at være en succesrig politiker. Og Wagner snakker Schlüter uhyre meget efter munden og formår kun på ganske kort stræk at udfordre Schlüters holdninger og analyser i det, der mest har karakter af et heltekvad og en gentagelse af Schlüters egen biografi. Eksempelvis får vi endnu engang Schlüters betragtninger om hvordan han blev snigløbet af to departementchefer og faktisk ikke havde gjort noget forkert i den Tamilsag, som endte hans mere end 10 år som statsminister. Et forsvar som vi også fik i “Sikken et liv”.

Bevares. Testamentet leverer da også Schlüters betragtninger om nutidens politiske emner. Og ikke mindst hans betragtninger om de konservatives placering i forhold til Venstre er da – især internt i partiet – værd at hæfte sig ved. Men mest hvis man netop er en del af Det Konservative Folkeparti. Og man lidt på smilebåndet over hvordan Schlüter mener, at pressehåndtering den dag i dag kan ordnes med 3-4 opkald til journalister om eftermiddagen – sådan som man gjorde i Schlüters tid, da der var én tv-kanal og 3-4 morgenaviser der først udkom næste dag, at servicere. Længe før netnyheder og 24-timers nyheds-tv.

Når alt det er sagt, så er det en af Danmarks mest markante statsministres politiske testamente. 90-årige Schlüter var statsminister da mange af os voksede op i “fattig 1980’erne” og husker uden tvivl Schlüters ukuelige optimisme. Hvordan “parfumesælgeren” formåede at få sit konservative parti til at favne bredere og appellere til flere vælgere, end det nogensinde har gjort siden. Så derfor er det selvfølgelig tiden værd at læse testamentet, der fratrukket de mange billeder er en sag på kun omkring 200 sider.

John Wagner: Schlüters politiske testamente. Gyldendal, 2019. 286 sider.