En dommer der upartisk burde afsige en dom. Seksårige tvillinger kidnappet ved højlys dag på en konspiratorisk baggrund. Brad Parks har skrevet en interessant spændingsroman om et forældrepars værste mareridt og deres desperate forsøg på at få begge deres børn uskadte tilbage.

Dommer Scott Sampson elsker onsdage. Der henter han nemlig sine seksårige tvillinger, Sam og Emma, fra skole for at tage dem med i svømmehallen. Da hans kone Alison en onsdag skriver en sms om, at hun henter dem i stedet for, bliver han lidt skuffet, men tager alene hjem. Lidt senere kommer Alison hjem og opdager til sin store forbavselse, at Scott er hjemme uden børnene. Da går det op for dem begge, at der er noget grueligt galt. For hvor er børnene, og hvem har sendt sms’en til Scott?

Telefonen ringer, og en mand med forvrænget stemme fortæller Scott, at han har deres børn. Hvis Scott vil have dem tilbage i live, skal Scott i den kommende narkosag, hvor han er dommer, vente, til han har modtaget en sms fra kidnapperne. Der vil han få at vide, hvilken dom han skal afsige. Scott og Alison må ikke sige et ord om det til nogen. Hvis de taler over sig eller kontakter politiet, vil det få fatale konsekvenser for deres børn.

Parret er i chok. De beslutter sig med det samme for at gøre præcis, som kidnapperne har bedt om. De tør ikke risikere noget. Men stopper kidnapperne med narkosagen, eller er det blot begyndelsen på noget langt større? Og vil de få børnene tilbage, når først dommen er afsagt?

Historien er en smule langtrukken, men det er til at overskue. På tidspunkter hvor jeg nåede at tænke, at nu måtte der gerne ske noget – ja så skete der rent faktisk noget. Derudover var jeg meget i tvivl om, hvem der ville vinde noget ved kidnapningen, og det var først efter lang tid og tæt på slutningen, at alle brikker faldt på plads. Brad Parks driver nemlig hele bogen igennem læseren rundt i manegen.

Brad Parks: Ikke et ord, Forlaget Jentas, 421 sider, marts 2019