Vi er en af den slags bøger, som man ikke kan lade være med – også – at læse allegorisk. En af grundene til dette er naturligvis bogens egne omstændigheder. Den blev skrevet i 1920 i årene efter Oktoberrevolutionen, hvor bolsjevikkerne efterfølgende kom til magten. Bogen blev først udgivet i Sovjetunionen i sin ucensurerede version i 1988, året inden Murens fald, på grund af sin direkte kritik af den totalitære sovjetstat, der blev udviklet under Lenin og siden Stalin.

I en fjern, totalitær stat, hvor sjæle og fantasien er anset farlige af Enhedsstaten, arbejder hovedpersonen D-503 som matematiker og chefingeniør på rumskibet INTEGRALET, der har til hensigt at udbrede Enhedsstatens dominans over hele universet.

Individualiteten er afskaffet, og hverdagene er tilrettelagt og styres af staten. To gange om dagen er der en ”personlig time”, og der bliver sågar udstedt taloner til ”seksualdage”. Dette er de eneste tidspunkter, hvor det er tilladt at rulle gardinerne ned. Væggene er nemlig konstrueret af glas, således at der ikke kan være hemmeligheder eller konspirationer mod staten. Men selv i denne rationelle, totalitære forsørgerstat findes der utilfredshed og revolutionære bevægelser. D-503 kommer selv til at opleve sådanne tanker trænge sig på, i takt med at hans sjæl og fantasi bliver fristet af den forførende og hemmelighedsfulde I-330.

Zamjatin skriver: ”Og som børn vil I nægte at sluge alt det bitre, jeg fodrer jer med, uden protester, hvis det ikke er omhyggeligt overtrukket med et lag eventyrsirup.” For det er præcis, hvad Zamjatin gør. Han serverer advarsler mod og kritik af enhedsstaten forklædt som science fiction.

Vi har form af en slags dagbog med journaloptegnelser, hvor den indimellem bliver metatekstuel og henvender sig på den ene side til læserne i 1900-tallet, altså i bogens samtid, og på den anden side henvender den sig til de fremmede planeter, som Enhedsstaten ønsker at underlægge sig.

Vi kan kræve, at man til tider er opmærksom, når den bliver filosofisk, men det er en meget interessant og godt fortalt bog, og den er stadig aktuel på trods af sin alder. Det er en klassiker i stil med og går forud for George Orwells 1984. Bogen stiller nemlig et spørgsmål, der stadig er aktuelt i dag: Er sikkerhed og stabilitet vigtigere end frihed?

Jeg vil stærkt anbefale den, hvis man kan lide russisk litteratur, hvis man kan lide samfundskritisk litteratur, og hvis man er til science fiction, der ikke er Star Wars- og Star Trek-agtigt.

Jevgenij Zamjatin: Vi. Forlaget Kosmos, 2017 (1920). 251 sider.