Frankly my dear, I don’t give a damn! Mon ikke vi alle sammen kender Rhett Butlers berømte slutreplik i filmudgaven af Borte med blæsten? Masser af drama og sydstatsdræven. Jeg har altid elsket filmen og var derfor noget spændt, da jeg nu skulle læse bogen for første gang. For bogen er jo altid bedre end filmen, men hvad nu hvis dette var undtagelsen, der bekræftede reglen?

Det var det heldigvis ikke. Bogen er intet mindre end fremragende, både på grund af skildringen af livet i Sydstaterne inden den amerikanske borgerkrig, af livet og kampen for overlevelse under borgerkrigen samt det politiske landskab og ændringen i kultur og levemåde i genoprettelsestiden. Til trods for dens 1.223 sider virker bogen på intet tidspunkt langtrukken, for Mitchell skriver så flydende og levende, at siderne nærmest vender sig selv.

Bogen handler om den forkælede rigmandsdatter Scarlett O’Hara, der lever et sorgløst liv i luksus på sin fars plantage i Georgia inden den amerikanske borgerkrig. Hun bruger al sin tid på at se smukkest muligt ud og kokettere over for egnens unge mænd for at få flest mulig af dem til at forelske sig i hende, selvom hun reelt kun selv har øje for én mand, Ashley Wilkes. Han er hendes udkårne, og da hun opdager, at han skal giftes med sin kusine Melanie, tror hun ikke sine egne ører. Men Scarlett er ikke sådan at slå ud – hun skal nok få Ashley, koste hvad det vil. Det er tanken om Ashley, der holder hende oppe under krigen, og hendes længsel efter ham er hendes drivkraft gennem hele bogen, til trods for at Rhett Butler gør, hvad han kan for at vinde hendes gunst. Først til sidst da hun rent faktisk har mulighed for at få ham, finder hun ud af, at det måske slet ikke er ham, hun vil have alligevel. Der er drama for alle pengene, mens vi følger Scarlett i hendes kamp for livet, familieplantagen Tara og kærligheden.

Der er så mange lag i bogen – mange flere end i filmen. Jeg synes, at den er et rigtig spændende vidnesbyrd om livet i Sydstaterne inden, under og efter borgerkrigen samt om slavetiden. Historien skrives som bekendt af sejrherren, hvilket i dette tilfælde var Nordstaterne. Men Mitchell var fra Sydstaterne, og det skinner tydeligt igennem, at hun ikke deler den “almindelige opfattelse” af slavernes vilkår i slavetiden. Ifølge hende var slaverne en del af familien og stolte af det. Man passede på sine slaver, plejede dem, når de var syge, og mange slaver ønskede ikke deres frihed. Dog græmmedes jeg over hendes beskrivelse af negere som et simpelt folk, der har brug for nogen til at fortælle dem, hvad de skal gøre og ikke gøre, fordi de ikke selv er kloge nok til at finde ud af det.

Jeg synes også, bogen giver et spændende indblik i hele det politiske spil under og efter krigen samt dannelsen af Ku Klux Klan, ligesom den viser ændringen i normer og holdninger. Den gamle verden gik under, og en ny blomstrede op, hvor alt det, de gamle, fine familier troede, de vidste om livet, pludselig ikke længere var virkelighed. De rige var pludselig fattige, og de, der tidligere var fattige og undertrykte, red nu på en bølge af medvind og hørte til de højere samfundslag. Alt var vendt på hovedet. Det må have været en enormt spændende, men samtidig en enormt frustrerende og hård tid at leve i.

Bogen viser samtidig Scarlett som en kvinde, der var forud for sin tid. Dengang var det meget ildeset, at en kvinde lod sig se i offentligheden, når hun var “frugtsommelig”, og det var helt uhørt, at hun skulle arbejde. Alligevel lader Mitchell Scarlett være udearbejdende, mens hun venter sig – til trods for at hun har en mand til at forsørge sig. Og Scarlett bemærker selv følgende: “Hun var blevet opdraget til at tro, at en kvinde intet kunne udrette alene, og dog havde hun styret plantagen uden mandlig hjælp, indtil Will kom. Ja, minsandten, tænkte hun let forvirret, jeg tror, kvinder kunne klare alt her i verden uden mændenes hjælp”.

Borte med blæsten er Margaret Mitchells eneste roman. Hun vandt både National Book Award (1937) og Pulitzerprisen (1937) for den. Hun blev født i Atlanta, Georgia, hvor det meste af Borte med blæsten udspiller sig. Det var også her, hun på tragisk vis mistede livet som 49-årig, da hun blev kørt ned på Peachtree Street – den selvsamme gade, som Scarlett boede på sammen med Rhett Butler. Det er da noget af et sammentræf.

Margaret Mitchell, Borte med blæsten, Lindhardt & Ringhof, 1.223 sider, 2008 (1936)