Da Robert James Waller i marts 2017 døde i en alder af 77 år, havde han skrevet 11 bøger. Hans første bog – udover de to essay-samlinger, han havde udgivet – var ”Broerne i Madison County”, en rigtig hjertevarm og smuk fortælling om det tilfældige møde tilbage i 1965 mellem fotografen Robert Kincaid og italienske Francesca Johnson på landet i Iowa.

Hvis du ud fra denne beskrivelse undrer dig over, hvordan bogen kan have betegnelsen ’klassiker’, så skal du ikke høre et ondt ord for det. Men så snart du har læst den, så er du helt med. Det garanterer jeg dig.

Bogen blev filmatiseret i 1995 med Clint Eastwood og Meryl Streep i hovedrollerne og blev en pæn succes med en verdensomspændende indtjening på 182 millioner dollars samt en Oscar-nominering til Meryl Streep for sin rolle som Francesca. Personligt var jeg lidt skuffet over den – både fordi jeg – da jeg læste bogen – havde et tydeligt billede af Robert Redford og ikke Clint Eastwood som Robert Kincaid, og fordi jeg synes, filmen havde svært ved at fange det smukke og lyriske i den skrevne fortælling. Jeg manglede de stærkeste af følelserne fra bogen. Det gjorde mange seere ikke, idet de ikke i forvejen havde læst bogen. Sådan er det ofte med en intens og ganske smal historie som denne.

Mødet mellem Robert og Francesca udvikler sig til fire dages intens kærlighed, mens hendes mand og deres børn er bortrejst. Og vi møder historien gennem børnene, da Francesca i nutiden er død, og de går igennem boet. Her finder de hendes ønske om at blive kremeret og få sin aske smidt ud fra en af de overdækkede broer i nærheden og undrer sig over det, da det altid har været planen, at hun skal begraves på familiegravstedet ved siden af sin mand.

Efterhånden som de får gravet sig ned gennem papirer og fotos, udfolder historien sig om Francescas fire dage i 1965, og de to nu voksne børn må langsomt ændre deres syn på deres mors liv og ægteskab med faderen.

Det er tempoet og følelserne i bogen, der rammer mig med et brag – selv nu hvor jeg genlæser værket. Og det er følelserne, der gennem Wallers elegante ord sender mig Iowa under solens stråler blandt majsmarker og overdækkede broer.

Min tilståelse er, at jeg genlæste den på engelsk – altså på originalsproget, hvor hver eneste sætning er serveret på en fløjlspude med en blød ske, der smelter i din mund.

Skulle du sidde med en ”Die Hard”-film i den ene hånd og en håndvægt i og en øl i den anden og tænke: ’Chiiiick fliiick”’ og ’tøøøøøseævl’, så er det ikke helt forkert. Du skal nok være i det rette humør, før sådan en fortælling rammer dig. Men pust lige ud tre gange, og læn dig tilbage med lukkede øjne i et minuts tid, før du åbner for bogen. Og så tillad dig at lade Waller bære dig ind i hans verden. Du behøver ikke sige det til nogen. For du bliver ramt – og ramt hårdt.

Denne anmeldelse af en del af Bogbloggers tema ”Februar-klassikere”. Du kan læse mere om vores klassikermåned her, hvor der også er en liste over månedens klassikeranmeldelser.

Robert James Waller: ”Broerne i Madison County”, Warner Books, 192 sider, september 1992 (på dansk hos Cicero)