“Mrs. Dalloway sagde, hun selv ville købe blomsterne”, er en af litteraturhistoriens mest berømte sætninger. Sætningen indleder Virginia Woolfs mesterlige roman “Mrs. Dalloway”, fra 1925, som er et hovedværk i det 20. århundredes litteratur. Den blev filmatiseret i 1996 med Vanessa Redgrave i titelrollen, og i 2002 blev den endnu bredere kendt via den amerikanske film “The Hours”, hvor Nicole Kidman mesterligt spiller Virginia Woolf.

Romanen udspiller sig i løbet af en enkelt, smuk sommerdag i London, hvor bogens hovedperson, high society-fruen Clarissa Dalloway, forbereder aftenens forestående middagsselskab. Hun er gift med den konservative politiker Richard, og de bor i Londons fornemme Westminster-kvarter. Udover Mrs. Dalloways forberedelser til aftenens selskab, er der ikke nogen egentlig ydre handling i romanen. Til gengæld er den et eminent festfyrværkeri af erindringer og indre drama. Romanen er berømt for dens banebrydende litterære fortælleteknik stream of consciousness, som er kendetegnet ved, at tekstens handling foregår via fortællerens bevidsthedsstrøm, som man kan beskrive som et slags associativt flow af indre monologer. Sammen med forfatterne Dorothy Richardson og James Joyce var Virginia Woolf en af bannerførerne indenfor denne banebrydende og trendsættende fortælleform.

I løbet af dagen afstedkommer forskellige hændelser associationer til Mrs. Dalloways liv, og hun tænker over, hvordan hendes liv har formet sig. Hendes mand er til hendes fortrydelse inviteret til frokost uden hende hos Lady Bruton, hvis animerede frokoster berømmes i de højere kredse. Hendes tidligere ungdomskæreste Peter Welsh, der netop er hjemvendt fra Indien, kommer på besøg og vækker minder fra en fjern fortid samt spekulationer om det korrekte i det valg, hun foretog dengang mellem ham og sin nuværende mand. Hun erindrer også sin virile ungdomsveninde Sally Seton, hvor venskabet nærmede sig en form for forelskelse. Har hun valgt det rigtige liv, eller er hun visnet i en triviel borgerlig tilværelse?

Der springes ubesværet fra tanke til tanke og fra hændelse til hændelse i et sirligt spind. Sublimt samler fortællingen erindringer, håb og nederlag til et mesterligt menneskeligt panorama. Flankeret af et sanseligt storbyportæt af efterkrigstidens London, hvor lyset gryer, men mørket lurer i krogene. Ligesom hos Mrs. Dalloway og Woolf selv.

Jeg er fuldstændig betaget af Woolfs eminente pen. Mrs. Dalloway indeholder nogle af litteraturens smukkeste, mest komplekse og sanselige sætninger, som ikke har set sin lige mange andre steder. Når vi følges med Mrs. Dalloway gennem Londons morgenfriske gader både mærker, føler og hører vi storbyens skønhed og støj; smækkende bildøre, klaprende hestehove, de lune solstråler og blomsterne i St. James´ Park. Men vi fornemmer også skyggerne og efterkrigens mørke, der stadig lurer i Woolfs mesterlige og spændstige prosa:

“For når man har boet i Westminster – hvor længe var det nu? over 20 år – fornemmer man, selv midt i trafikken, eller når man vågner om natten, var Clarissa sikker på, en bestemt stilhed, eller højtidelighed: en ubeskrivelig pause, en spænding (men måske var det hendes hjerte, der var blevet svækket, sagde de, af influenzaen) inden Big Ben slår. Så! Nu rungede den. Først et varsel i toner, så uigenkaldeligt timeslaget. De blytunge cirkler opløstes i luften.”

I sit fremragende forord til bogen fortolker Josefine Klougart eminent denne beskrivelse af klokkeslag, som en slags nedtælling, fordi læseren subtilt bliver mindet om døden, når Big Ben – eller hjertet – slår.

“Der er genkendelse, klarhed, syn alle vegne og der er mørke overalt i Woolf. Læser man Mrs. Dalloway vil man se mørket trække helt ud i bogens første sætninger, man vil blive mindet om mørket hver gang Big Ben slår. Hvad er det for et hjerte, hvad er det for en nedtælling, man mærker den alle steder, i alle de små bisætninger og malet frem i ansigtet på den mand, der må mindes tabt kærlighed, spildte år, det er de små muskler, der trækker sig sammen, små hår der stritter, fordi man kan mærke det.”

Mrs. Dalloway er en roman, der skriver sig fast i hjernebarken, og som besætter læseren med dens mesterlige sanselighed, og alt det, der fortælles mellem linjerne.

Virginia Woolf (1882-1941) er en af det 20. århundredes vigtigste romanforfattere og skribenter. Hun var en central skikkelse i kunstnergruppen The Bloomsbury Group i London. Trods lange sygdomsperioder var hun yderst produktiv. Virginia Woolf druknede sig i floden Ouse, nær hendes hjem i Sussex.

En stor og varm tak til Rosinante for at genudgive flere af Virginia Woolfs mesterværker.

Denne anmeldelse af en del af Bogbloggers tema ”Februar-klassikere”. Du kan læse mere om vores klassikermåned her, hvor der også er en liste over månedens klassikeranmeldelser.

Virginia Woolf: Mrs. Dalloway, Rosinantes klassikerserie, juni 2012, 184 sider, oversat fra engelsk af Christian Hansen.