“Kongens Fald” af Johannes V. Jensen er en af de barskeste og mest uhyggelige historier, jeg længe har læst. Blodet flyder, forsmåede følelser emmer ramt sammen med magt(misbrug), indædt had og uslukkelig hævntørst. Det er et grusomt, brutalt og hamrende stærkt portræt, der tegnes af menneskets allermørkeste sider i dette litterære fyrtårn af en roman, som er kåret som århundredets bedste.

Kongens Fald fortæller historien om den unge, utilpassede bondesøn, Mikkel Thøgersen, der i både handling og tanke er fremmed overfor sin egen adfærd. Derfor handler han altid aggressivt og ondt – også når han forsøger at nærme sig sine elskede. Da han forvises fra studierne på Københavns universitet, udløser forsmåelsen og skammen en altopslugende desillusion og et raseri, som bliver hans uhyggelige drivkraft gennem hele romanen.

“Skam og skuffelse lå hårdt på ham, og hans indre gigantiske selvfølelse rørte sig som et gigantisk farligt dyr” og han står tilbage “skælvende som nylig slagtet kød i den kolde luft.”

Vi følger Mikkel fra ung student til ældet tjener for Christian den II, som er hans store idol. Som lejesoldat kommer Mikkel Thøgersen til at opleve de store historiske og blodige begivenheder i 1500-tallet. Blandt andet Felttoget til Ditmarsken og det grumsomme Stockholmske Blodbad, hvor Christian II henrettede en stor del af den svenske adel.

Raffineret bliver Mikkels livshistorie forbundet til Danmarkshistorien, og spejler den i en slags prisme af moral og stillingtagen. Læseren lades aldrig i tvivl om, hvad der er godt og hvad, der er ondt. De forfærdelige voldelige overgreb, som Mikkel udsætter sine nærmeste for, og kongens blodige halshugning af adelen i Stockholm skildres uhyggeligt realistiske, og derfor er de næsten ubærlige at læse om. Vi sidder helt ude på kanten af stolen, og tvinges så at sige til at bevidne grusomhederne, uden at være i stand til at gribe ind. Eminent tager Johannes V. Jensen afstand fra volden og magtmisbruget ved at skildre den ubærligt detaljeret, og ved at vise, at den rent faktisk kommer indefra mennesket selv. Det er så stærkt, at det næsten ikke kan beskrives med ord.

Mikkel Thøgersen dør ligeså desillusioneret som han har levet: “Hvad kunne det nytte! Han var en mand der havde bidt fra sig til ingen gavn i en menneskealder og værget sig ubøjelig men forgæves mellem gabende misforståelser. Mikkels liv er slut, hans trods er slukket.”

Med uhyggelig aktualitet beskriver bogen menneskets og samfundets fald og forfald. Både kongen (samfundet, magten) og Mikkel (mennesket) falder. Mikkels fald skyldes, at han hele sit liv er blevet drevet af en stærk hadfølelse. Kongen bukker under på grund af tvivl. Det skildres i en meget berømt scene, hvor han sejler frem og tilbage over Lillebælt adskillige gange: “Således drog hans kongelighed ned og levnede ikke andet af ham end et febersygt, rådvildt menneske.” Johannes V. Jensen hævder, at den der tvivler over en sag, skal lade den falde. Og denne tvivlens nat fører også direkte til kongens fald.

Det er ikke kun kongen, der går under af tvivl. Det gælder hele den danske folkeånd. Det illustrerer Johannes V. Jensen i sin skildring af de nordjyske bønders kæmpe nederlag til Feltherren Johan Rantzau i slaget ved Ålborg. Her, hævder Johannes V. Jensen, at de danske bønder endegyldigt mister deres selvstændighed og frihed.

I 1999 kårede både Politikens og Berlingskes læsere Kongens Fald den til det 20. århundredes bedste roman. Kongens Fald udkom oprindeligt i tre bind i år 1900-1901 – meget symbolsk på tærsklen til et nyt århundrede.

Selvom romanen foregår på Christian d. II’s tid, er dens historie bemærkelsesværdig moderne og nyskabende – også selvom sproget er skrevet i bevidst “gammelt” stil, som kan virke tungt. Omvendt er skildringerne levende, farverige og medrivende. Og så er de så uhyggeligt detaljerede, at vi næsten kan mærke blodstænkene, der sprøjter ud fra siderne. Beskrivelserne står ikke tilbage for moderne gyserfilm. Læs den, hvis du tør!

Denne anmeldelse af en del af Bogbloggers tema ”Februar-klassikere”. Du kan læse mere om vores klassikermåned her, hvor der også er en liste over månedens klassikeranmeldelser.

Johannes V. Jensen: Kongens Fald, 256 sider, Gyldendal, udgaven er fra august 2002. Oprindeligt udgivet i 1900.