Ihhhh, hvor har jeg været godt underholdt af Hanne Richardt Becks fire hovedpersoner og deres rejse gennem fire årtier både sammen og hver for sig.

Vi følger Peter, Ellen, Agnes og Gunilla og møder dem første gang i 1982 i 9 klasse på Østerbroskolen, hvor gymnasiet også venter dem. De kommer fra forskellige baggrunde, men har det til fælles, at de skal til at begå sig i en ny sammenhæng, som denne 9. klasse er for dem alle.

Peter kommer fra den såkaldte overklasse, og han bor i et kæmpe hus med sine forældre. Hans to brødre Patrick og Philip er for længst flyttet hjemmefra og har gang i store karrierer, ligesom faren, der har sin egen virksomhed. Men Peter ønsker ikke at gå den vej, han vil tegne – og han er god til det. Men at tegne bliver ikke anset for at være et acceptabelt karrievalg, så Peter tvinges i en anden retning. Det bliver en kamp for ham i de 40 år, vi følger ham.

Gunilla bor i Emdrup sammen med sin mor, og kommer fra en skole, hvor hun ingen venner havde, og hendes mor har fået Østerbroskolen anbefalet af en kollega. Gunilla er hurtigt til at spotte, hvem hun skal hænge ud med, og hvem der ikke er noget værd.

Ellen bor sammen med sine forældre og lillesøster i området, som ikke regnes for fint. Hendes hjem er stærkt præget af morens sygdom, eller som faren siger: mor er flyvsk. Men alt i hjemmet hænger på Ellen, for hendes mor kan ikke gøre nogle ting færdige. Faren arbejder på havnen, og det bliver hans ulykke, da alle havnearbejderne en dag begynder at strejke.

Og så er der Anges. Agnes, som fra første færd er den, alle vil være sammen med. Hun bliver den populære pige – også selv om hun ikke ønsker det. For det var hun også på den gamle skole, og det gik galt. Derfor holder hun alle et skridt fra livet. Hun får stor betydning for de tre andres liv.

De fire bliver venner, nogle bliver kærester og nogle kan ikke lide hinanden. Men deres liv er alligevel forbundet i 40 år, hvor vi møder dem i forskellige årtier.

Romanen bindes sammen af Peter, der stå i nutiden i 2017 på Nørreport station, forhutlet, fuld af sprut og fuld af sorg over et liv, hvor tingene ikke blev, som han ønskede sig. Han føler, at han har fejlet og nu forsøger han at tage sig sammen til at begå selvmord. Men han bliver forstyrret af de forskellige årstal, der konstant blander sig i hans tanker. Det er specielt 1982, 1997, 2006 og 2017, der blander sig med hver deres farve: grå, hvid og ikke mindst rød for vrede, som er det, der fylder i 2017 – og med hver deres minder. Peter fortaber sig i de forskellige årstal og gennemgår på den måde det meste af sit liv. Spørgsmålet er: hvor går man hen med et fortabt liv og drømme, der ikke blev til virkelighed. Det er godt, det er rigtigt godt!

Hanne Richardt Beck skriver autentisk og vedkommende. Hun rammer de forskellige årtier spot on med de fokuspunkter, der hører til hver – og så rammer hun så fint ind i beskrivelsen af fire unge mennesker, der bliver voksne med alt hvad dertil hører. Jeg er blevet nysgerrig på hendes tidligere forfatterskab.

Hanne Richardt Beck, For enden af perronen, Gyldendal, 459 sider, september 2018