Det kan være særdeles farligt at lyve og opdigte historier. Det kan støvsugersælgeren James Wormold fra Havana skrive under på. I den berømte britiske forfatter Graham Greenes geniale mesterværk ”Vor mand i Havana” går det nemlig grueligt galt, da Wormold opdigter et større netværk af meddelere på Cuba, som gør Wormold til en værdsat agent hjemme hos den britiske efterretningstjeneste i London.

For ”De” reagerer på det netværk af meddelere, som briterne antageligt har på Cuba og pludselig bliver en af Wormolds opdigtede meddelere dræbt og en anden skudt på.

Til sidst er det Wormold selv, der bliver forsøgt taget af dage. Han ved ikke hvem han skal stole på og går til bekendelse. Det hele var bare noget han fandt på. Og hvorfor? Jo, for at finansiere sin teenagedatters levevis og for at kunne sende hende på kostskole i Schweiz.

”Vor mand i Havana” fra 1958 er en ganske finurlig og særdeles velskrevet klassiker med en fin kombination af humor og alvor. Eller mest humor faktisk.

Det er i øvrigt en fornøjelse hvordan tidligere tiders store forfattere evner at skrive kort, præcist og alligevel særdeles indholdsrigt. Ikke en masse fyld med stedbeskrivelser og tanker. Der er nogle. Men de er præcise og knivskarpe. Det giver en veldrejet fortælling med swung og handling på hver side. Ikke så mange dikkedarer. Til gengæld en forrygende kombination af farce og kriminalroman.

Graham Greene: Vor mand i Havana. Forlaget Sohn, 2009. 256 sider.