To mennesker findes myrdet side om side på en gård på Gotland. Den ene skamferet så voldsomt, at identifikation er næsten umulig uden DNA-analyser. Alt taler for at de dræbte er egnens netop hjemvendte men knapt så vellidte rigmand Arvid Traneus og hans kone. Men hvem har motiv til at myrde Arvid efter flere års ophold i Japan? Og hvorfor er ligene skamferet så voldsomt?

Det er de spørgsmål, som kriminalkommisær Fredrik Broman og hans hold af opdagere fra Gotland må stille sig selv efterhånden som deres efterforskning slæber sig frem. Blod er tredje bind i en serie med Fredrik Broman, men den første som er oversat til dansk.

Den skandinaviske krimi er måske nok kendt for det lidt dystre syn på mennesker og for at vi kommer ind under huden på personerne. Men med Blod kommer man nok bare for tæt på alt og alle: Èn politimand – og hans i øvrigt sporadisk optrædende kone – plages af minderne om hans utroskab med en kollega, kollegaen har svært ved at fortsætte samarbejdet (men gør og siger ingenting), en anden opdager er gravid og får en abort, en overvejer at flytte og sådan går det ellers derudaf med persongalleriet, som alle har større eller mindre problemer i hverdagen. Problemer som læseren skal delagtiggøres i hele tiden.

Blod er også fortællingen om belastede familierelationer, faderbindinger og gamle hemmeligheder, og derfor træder krimi som tema desværre i baggrunden. I stedet oplever læseren et gråt og lidt trist persongalleri, som tilfældigvis trisser rundt om en mordsag (eller to). Derfor er Blod også en uforløst krimi, som aldrig rigtigt fangede mig. Tilhængere af krimidramaer med fokus på persongalleriets tanker, følelser og hverdag vil dog nok føle sig mere hjemme.

Håkan Östlundh, Blod, Forlaget Aronsen, Marts 2010, 383 sider, Oversat fra svensk af Jette Røssell.