Den her bog gør ondt at læse. Den beskriver den slags kærlighed, der ender med at gøre ondt. Den, som du ved, ikke ender godt, men alligevel ikke vil være foruden. Dette er en historie om at elske mere, end du bliver elsket.

Hun havde lige brudt C, som hun havde været sammen med i flere år. Hun havde brug for at realisere sig selv, eksperimentere seksuelt og mest af alt være alene. Da var det, hun mødte E. E som netop var blevet forladt af den kvinde, han elskede, og som følge af det virkede ustabil, usammenhængende og skrøbelig. Hun fik den største trang til at blive elsket af ham, som han elskede hende. Hvorfor vidste hun ikke. Han var på ingen måde tiltrækkende eller interesseret i hende. De var som to modsatrettede poler, der på ingen måde passede sammen.

Efter nogen tid begyndte de at ses. Det virkede forkert i starten, men også så rigtigt. E blev ved med at vakle, for han elskede stadig hende der var. Men da hun efter nogen tid ville have ham igen, kom han i tvivl. Han elskede dem begge.

’Om morgenen sagde du farvel til mig tre eller fire gange – hvor mange gange har vi mon i alt sagt farvel til hinanden? – du knugede mine hænder, gik mod døren og kom så tilbage til mig, du løftede dynen for at se på mine balder, som om du ville indprente dig dem for altid, du gik igen og kom så tilbage for at løfte dynen en sidste gang, mens du længe knugede mine hænder, du løftede flere gange dynen på den måde, som for at memorere de linjer, jeg er tegnet af.’

Det her er uden tvivl en af de smukkeste kærlighedshistorier, jeg længe har læst. Emmanuelle Richard skriver med så skrøbelig og fin en pen, at jeg er efterladt tavs. Det er ikke bare en historie om kærlighed, men om at blive valgt til og fra og turde give alt, uden at vide om du får noget igen.

Emmanuelle Richard: For at mærke huden, Forlaget Etcetera, 249 sider, oktober 2017