Pachinko er japansk for spillehal. De er typisk koreansk ejede, typisk forbundne med yakuza, mafiaen, og fyldt med spil, sprut og damer, man kan købe for penge. En syndens hule, om man vil, men også et af de få steder, hvor koreanere i Japan kunne stige til tops og tjene penge og prestige.

Sunja er bare 15 år, og vokser op på en lille ø i det japansk besatte Korea i tiden op til 2. verdenskrig. Hendes forældre er lige som de fleste andre koreanere fattige og uuddannede, og tiderne er hårde. Det er derfor ikke så mærkeligt, at hun lader sig besnære af den noget ældre Hansu, der er blevet rig på forbindelser til yakuzasyndikatet – mafiaen.

Det går så slemt som det kan gå for den naive Sunja. Hun bliver gravid, Hansu har naturligvis kone og børn hjemme i Japan, og så er Sunja overladt til skammen og katastrofen. Men mirakler sker: en præst tilbyder hende ægteskab og anerkendelse, hvis hun og det ufødte barn vil tage med ham til Japan, hvor han skal prædike evangeliet.

Japan er dog ikke noget rart sted at være for koreanere – eller ret mange andre i øvrigt – da krigen kommer. Krigen hærger, og koreanerne betragtes som andenrangs, fattige, fortvivlede og sultende. Sunjas mand arresteres for sin kristne tro, og hun må hutle sig igennem krigens ødelæggelser med sine nu to børn sammen med sin svoger og svigerinde. Ingen kan helt forestille sig det, der kommer….

Pachinko er en slægtsroman, der følger Sunjas familie både før og efter hendes liv. Hun kæmper for at holde hovedet oven vande og bevare familien og dens værdighed, men der er ikke mange muligheder for koreanere i det diskriminerende Japan. Er pachinkoerne koreaneres eneste vej ud af fattigdommen?

Det er virkelig en god roman, som jeg havde svært ved at lægge fra mig. Familiens skæbne er medrivende og Pachinko er fortalt, så man hele tiden vil læse mere. Det tyvende århundrede var et dramatisk århundrede, men få steder så dramatisk som i Korea og Japan, der måtte igennem imperalisme, besættelse, verdenskrig, atombomber før de som to forskellige diktaturer og en økonomisk supermagt rejste sig fra asken. Pachinko er historien om de mennesker, der gennemlevede det hele – uden altid at forstå, hvad der egentlig skete.

Det er meget lidt om Koreas historie – og nærmest ingenting om koreanere i Japan – der når frem til vores breddegrader, og Pachinko er opsigtsvækkende også for sit emne. Det er en oprørende fortælling om undertrykkelse, fattigdom og racisme, men også om sammenhold og om at rejse sig (med hjælp, men det må du læse dig til).

Udover at være ganske fremragende er bogen også en usædvanlig smuk roman, og jeg håber helt bestemt at kunne læse mere af Min Jin Lee i fremtiden!

Min Jin Lee: Pachinko. 599 sider, Hr. Ferdinand. Oversat af Henrik Enemark, 2018