Morten Buschmann: Skygger
Som det er faste læsere bekendt, så har undertegnede ikke meget til overs for danske krimier, hvor hovedrolleindehaverne er en handlekraftig ung kvinde og en udrangeret ældre politimand. Det er eksempelvis tilfældet her. Men da den handlekraftige kvinde ikke er helt ung længere og ikke er så handlekraftig at det gør noget, og da en mand indtager den primære hovedrolle, så går det nok.
Det er i hvert fald gået tre gange før. ”Skygger” er nemlig fjerde bind i den serie af spændingsbøger af Morten Buschmann, som undertegnede har pløjet igennem den seneste tid og anmeldt her på siden. Den første, med titlen ”Indhenter”, var rigtig god. Intens, godt plot, gode personbeskrivelse og realistisk handling. To’eren og tre’eren var slet ikke på det niveau. Så jeg havde lidt bange anelser da jeg åbnede fire’eren. Blev jeg nu skuffet igen? Både og. For den placerer sig nogenlunde midt i mellem. Bedre end to’eren og tre’eren, men ikke helt op at ringe.
Det er lidt som om Buschmann vil for meget. Have for mange typer af skurke indover. Nazister, simple narkogangstere og islamiske terrorister. Og det bliver simpelthen for meget. En stor pærevælling, hvor man bliver i tvivl om hvem det er hovedpersonerne jagter. Ligesom i tre’eren, så kulminerer det hele lige pludselig i en finale, som man ikke rigtig kan finde hoved og hale i. Herefter følger et alenlangt efterspil.
Når det er sagt, så er Indhenter-serien noget af det bedre af de mange danske krimier, som i disse år tager deres udgangspunkt i muhammedtegninger, terrortruslen mod Danmark, vores deltagelse i krige under varmere himmelstrøg og den slags.
Det kan klart anbefales at læse alle fire – og den femte, der udkom i oktober. Ja, det er man faktisk nødt til. I hvert fald hvis man vil have bare den mindste mulighed for at få noget ud af ”Skygger”. Så kræver det at man har læst de tre foregående. For ellers forstår man ikke særlig meget. Der er så langt fra tale om en ”fritstående fortælling”. Så start med ”Indhenter”.
Morten Buschmann: Skygger. Mellemgaard, 2017. 331 sider.