Nikolaj Johansen har tidligere udgivet en række noveller og romaner inden for både horror, fantasy og science fiction. Fyrtårnet her har elementer fra både krimi- og fantasygenren. Der er et mord, der skal opklares, og der er overnaturlige væsner, dog kun ganske lidt, og en hemmelig sekt.

Det er en særlig oplevelse, når man læser denne slags labyrintiske bøger, og det er ganske bogstaveligt ment med ordet ”labyrint”. Når man bladrer i denne bog, er det netop som at bevæge sig gennem en labyrint. Man skal hele tiden træffe valg og gå en af op til fem veje. Det er ikke kun en bog, man sidder med; det er lige så meget et rollespil. Man fører log med ens liv og helbred, man samler våben op, og man kan vælge at slås eller flygte.

Hvert valg, man træffer, fører én af sted i én retning. Jeg forsøgte mig med bogen nogle gange, og jeg nåede at dø to gange, og jeg nåede i sikkerhed på to forskellige måder; der er sikkert også flere slutninger på historien, som jeg ikke er stødt på. Naturligvis er der sammenfald og overlap, men hver historie og hver læsning er anderledes end den forrige, hvis man træffer forskellige valg fra gang til gang. Man er dog nødt til at forsøge sig et par gange for at få en ordentlig baggrundshistorie og et fyldigere plot, som ellers kan føles lidt tyndt.

Vi møder hovedpersonen efter hjemkomsten til barndomsøen, som hovedpersonen fraflyttede for at gå på gymnasiet. Faren har skrevet og bedt hovedpersonen om at komme hjem, men da hovedpersonen ankommer, finder han faren døende på gulvet, mens morderen styrter ud af huset. Hovedpersonen bliver draget ind i en meget indelukket og overnaturlig ø-kultur, som dominerer øen, der bebos af fiskere og sejlere. Ikke ulig visse fordomme er disse folk, der lever på havet, overtroiske, og de har endda deres egen guddom, som de tilbeder og ofrer til. Nu skal hovedpersonen finder hoved og hale i det lille, indelukkede samfund, så denne kan komme til bunds i sin fars mord, inden hovedpersonen selv bliver et offer.

Fyrtårnet er underholdende læsning, men hvis man kun læser sig frem til en enkelt slutning, kan det også være en ret hurtig og overfladisk læseoplevelse. Det er dog en genre, man bør forsøge sig med, hvis man er til fantasy.

Nikolaj Johansen: Fyrtårnet. Tværveje (DreamLitt), 2018. 277 sider.