Mange kender historien om den danske nazist Christian Frederik Schalburg, men historien om hans søster Vera med kælenavnet Spurven er langt mindre kendt – indtil nu. Da Kirstine Kloster Andersen for fem år siden faldt over et avisudklip om “Smukke Vera”, blev det starten på en søgen efter sandheden om Vera.

Vera Schalburg gik en tidlig morgen i 1940 i land på den skotske kyst sammen med to mænd. De var alle tre udsendt som spioner for Nazi-Tyskland. De blev dog hurtigt taget til fange. De to mænd blev hængt, mens Vera undslap galgen og i stedet sad fængslet under hele krigen. Efter krigen forsvandt hun sporløst, og lige siden har der hersket stor mystik om, hvem hun egentlig var, og hvad der blev af hende.

Man ved, at Vera blev født i Rusland i 1907. Hendes far var dansk, og hendes mor var russisk. Hendes familie var velhavende, men under den russiske revolution mistede de alt og flyttede hjem til Danmark, hvor de levede i fattigdom. Hendes storebror Christian Frederik Schalburg sluttede sig til nazisterne for at få ram på de russere, der havde frarøvet familien alt. Vera og familien flyttede til Paris, hvor hun arbejdede som danser for at forsørge familien. Her mødte hun en mand og blev spion for russerne. Det blev fatalt for hende. Han forsøgte at slå hende ihjel, hvilket mislykkedes. Men det kastede Vera ud i en depression, og hun forsøgte flere gange selvmord. Senere mødte hun en ny mand, skiftede side og blev spion for tyskerne. Og så er vi tilbage ved hendes landgang i Skotland en tidlig morgen i 1940.

Det, der blandt andet fascinerer ved Vera, er, at hendes liv rummer mange af det tyvende århundredes kriser og tragedier, såsom 1. verdenskrig, den russiske revolution, spionage i mellemkrigstiden samt 2. verdenskrig. Det er svært at gennemskue, om hun virkelig var skurk eller snarere en ulykkelig skæbne, der blev offer for tilfældigheder og storpolitiske begivenheder. Det er en farverig historie, hvor tingene ikke udelukkende er sorte og hvide – der er ikke kun “de gode og de onde”.

Kirstine Kloster Andersen har med Spurven begået en reel tour de force i sin jagt på sandheden om Veras liv og skæbne. Et liv, som de fleste indtil nu har troet sluttede i England i 1993. Uden at sige for meget kan jeg vist godt afsløre, som Kirstine selv gjorde til BogForum, hvor jeg havde fornøjelsen af at høre hende tale om bogen, at det ikke er sandheden om Veras endeligt.

Vera har været omgærdet af mystik og konspirationsteorier lige siden krigen. De britiske arkiver om krigen blev først delvist tilgængelige for offentligheden i 1999, så indtil da har kilderne til Veras liv kun været mundtlige overleveringer. Og som bekendt bliver én fjer nemt til fem høns. Måske ikke mindst fordi, der er flere mystiske elementer, når det drejer sig om Vera. Hun blev taget på fast gerning som nazispion i England, men blev alligevel ikke hængt som de to mænd, hun var sammen med. Hun blev desuden udleveret til Tyskland efter krigen og ikke til Danmark, selvom hun var dansk statsborger. Derfor har der også været mange teorier om, at hun skiftede side og blev britisk spion.

Det, der gør bogen ekstra interessant, er, at den ikke kun handler om Veras historie, men også om, hvordan Kirstine Kloster Andersen optrævler historien om Vera. Om hvordan hun forsøger at skelne skidt fra kanel og gennemskue, hvad der er fiktion, og hvad der er fakta.

Ud over at være fantastisk grundigt researchet over fem år, er bogen også velskrevet og en fornøjelse at læse. Selvom der er mange personer og årstal at holde styr på, er bogen nogenlunde kronologisk og logisk stillet op, så det er let at gå til. Desuden er den personoversigt, som forfatteren har inkluderet i starten, en god hjælp undervejs.

Alt i alt er dette en virkelig imponerende debut af Kirstine Kloster Andersen, og jeg håber bestemt ikke, at dette bliver hendes sidste dokumentariske bog, for hun har helt klart evner som både researcher og forfatter.

Kirstine Kloster Andersen, Spurven, Storyhouse – L&R, oktober 2018, 408 sider