Hvis man holder af den berømte Skagensmaler Anna Ancher, bør man omgående rekvirere Lillan Munk Rösings sublime og sanselige biografi om den store nordjyske kunstner. Det er nemlig en fuldstændig fantastisk, dybt personlig og ganske anderledes bog om Anna Ancher, hendes vidunderlige værker og den store betydning hun havde for de ikoniske Skagensmalere.

Når man læser bogen fornemmer man tydeligt, Munk Rösings store beundring for Anna Ancher. Og det smitter! På formidabel vis spejler Munk Rösing sin egen begejstring for Anna Anchers værker så sanseligt og intenst, at vi næsten kan føle og mærke kunstneren male, følge hendes farve- og motivvalg og fornemme de udtryksfulde penselstrøg. I Rösings magiske spejl får vi helt unikt lov til at opleve en kunstnerisk proces ud over det sædvanlige. Forfatteren får på forunderlig vis, malerierne til at folde sig ud, og blive til for vores indre øje. Som stod vi i Anna Anchers rum.

Anna Ancher blev født i Skagen den 18. august 1859. Sammen med Michael Ancher, P. S. Krøyer, Holger Drachmann og Laurits Tuxen er hun blandt de mest berømte og anerkendte blandt Skagensmalerne, som er betegnelsen for den koloni af malere, der bosatte sig og arbejde i og omkring Skagen i det forrige århundrede.

Anna Ancher er især kendt for sine fremragende portrætter og ditto malerier af smukke blå stuer og rum med sjældent skønne lysindfald. Munk Rösing inviterer os med ind i disse fysiske rum, men bruger også rummene som et mere abstrakt begreb, og beskriver Anna Anchers kunstneriske rum. Det er genialt set, tænkt og udført. Selv skriver forfatteren i bogens forord:

“(…) Anna Ancher kan male rum, der ikke føles som indespærringer; hun kan åbne vægge, så de bliver gennemskinnelige, og lade grænsen mellem indre og ydre flagre med et florlet gardins lette bevægelighed. Jeg forsøger i bogen at forstå hvordan hun gør det. Og også at skitsere et portræt af den kunstnerinde og karakter, som formåede at gøre det. Jeg forsøger at følge Anna Ancher ind og ud af hendes rum, både de maleriske og de levede.”

Helt fra hun var ganske ung, var Anna Ancher anerkendt for sit enorme kunstneriske talent. Hun debuterede på Charlottenborg som 20-årig, og udstillede der resten af sit liv. Hun havde malerier med på de store verdensudstillinger, og vandt store priser. Flere samtidige kritikere og malerkollegaer fremhævede hende sågar, som en større kunstner end hendes mand, maleren Michael Ancher, der især er kendt for sine dramatiske billeder af fiskerne fra Skagen. Men som også begik eminente portrætter af kvinderne fra Skagen.

Ifølge Munk Rösing var Anna Ancher den mest ekspressive og vildeste af Skagensmalerne. En interessant pointe, som følges hele vejen til dørs i forfatterens fremragende portræt af danmarkshistoriens måske største (kvindelige) maler.

Bogen folder en fremragende fortælling ud om, hvordan Anna Ancher formår at indfange lyset stofligt, med tyk farve og grove penselstrøg. Hvordan hun åbner de rum, hun maler. Hvordan hendes hårdtarbejdende skikkelser også er portrætter af kunstneren selv. Det er med andre ord en bog, der både skildrer de kunstneriske processer, men også de menneskelige følelser, der driver kunstneren fremad mod sit værk.

Det er næsten en åbenbaring at læse Munk Rösings værk, som med en sjælden indlevelse og sanselighed viser, at kunsten kan have eksistentiel mening – både for kunstneren og betragteren. Hun åbner ganske enkelt dørene til Anna Anchers kunstneriske og fysiske rum, og giver os et sjældent og unikt billede af Ancher som kunstner og menneske. Og ikke mindst lærer hun os at se! At se kunstneren, kunsten, processerne, mennesket og meningen. Det er ganske enkelt sublimt. Så hvis man interesserer sig for Anna Ancher, så skal man læse denne smukke og indsigtsfulde bog.

Lillian Munk Rösing er p.hd. og lektor i litteraturvidenskab ved Københavns Universitet og kritiker ved Politiken. Hun er foredragsholder, debattør, anmelder og kommentator i flere litteratur- og kulturprogrammer.

Lillian Munk Rösing: Anna Anchers Rum, Gyldendal, juni 2018, 256 sider, rigt illustreret.