En lille bog og så alligevel med så stor en virkning. Det var den følelse, jeg sad med efter at have læst Mor om natten. Det er en hudløs ærlig beretning om en opvækst med en psykisk ustabil mor og de ar, et menneske bærer med sig gennem hele livet.

Han havde haft hendes dagbog liggende i flere år efter hendes død. Hende, som var hans mor, men aldrig opførte sig som denne. Det var pudsigt nok ham, hun valgte som modtageren af dagbogen. Ikke hans to ældre søstre. Nej, ham som hun aldrig blev tæt med.

Han kan ikke få sig selv til at åbne den, men han må finde ud af, hvad der var galt med hende. Dagbogen er fyldt med det, hun som ung mor ikke turde fortælle sin psykiater. Hendes oplevelser under 2. verdenskrig, hvor hendes hjemby Molde blev sønderbombet af tyskerne. Hendes følelser omkring sønnen, som hun ikke kunne give udtryk for.

Han kan ikke slippe det svigt, han har mærket på sin krop gennem alle årene. Det, der har gjort ham til den, han er i dag. En alkoholiseret mand og far med hele sit indre i konstant kaos. Vi er med ham, efterhånden som han lærer mere og mere om sin mor. Historien veksler mellem fortællinger om morens ungdom og sønnen i dag. Alt imens han selv er ved at ødelægge sit liv med alkohol, kun for at glemme barndommens savn over en mor.

Du må ikke snyde dig selv for denne bog. Niels Fredrik Dahl kan noget helt specielt med sine ord. Generelt kan norske forfattere noget helt særligt, som har det med at feje benene væk under mig. Deres tekster er så smukke i deres banalitet, at man sidder som læser og føler sig benovet over den kraft, de har. Bogen er desuden knivskarpt oversat af Karen Fastrup.

Niels Fredrik Dahl: Mor om natten, Gyldendal, 225 sider, august 2018