// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Ashley Dyer: Splinter i blodet
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Krimi

Ashley Dyer: Splinter i blodet

Skrevet af den 20. november 2018 – 07:58Ingen kommentarer

Jeg elsker at få fingrene i en god og gennemarbejdet krimi. Ashley Dyer, som er et pseudonym for forfatterne Margaret Murphy og Helen Pepper, har styr på det. Murphy har før udgivet ni krimier, og Pepper er retsmediciner og har skrevet bøger om politiarbejde. Det er et vanvittigt godt match, vi har fået med de to, og det skinner tydeligt igennem i denne deres første fælles bog.

Kriminalassistent Ruth Lake finder sin chef, inspektør Greg Carver, skudt i hans sit eget hjem. Eller det er i hvert fald det, hun fortæller, da hun melder det. Men hvad lavede hun i den mellemliggende tid, fra hun fandt ham, til hun opdagede, at han levede og ringede ind og meldte det? Og hvor er al bevismaterialet om den morder, de har jagtet i så lang tid, forsvundet hen?

Lake og Carver har i et års tid jagtet en morder, der bliver kaldt Tornemorderen. Han efterlader sine kvindelige ofre oversået med tatoveringer udført på en gammel og primitiv måde med torne. Han har haft ofrene hos sig i flere uger, inden han har færdiggjort sit arbejde. En proces, der har været utrolig smertefuld for ofrene.

Carver var meget tæt på et gennembrud, inden han blev skudt. Lake er sikker på, at svaret findes i de mange noter, han har haft liggende i sit hjem. Kara Grogan, det sidste offer, der ligner Carvers kone på en prik, må være nøglen. Men hvor meget er Carver selv indblandet, og kan Lake stole på sin chef? Da liget af en kvinde, Carver har haft et forhold til, bliver fundet, er Lake sikker på, at Carver er skyldig.

Splinter i blodet er ikke en krimi du læser ’over night’. Den har så mange forskellige aspekter, at man som læser skal have tungen lige i munden, mens man læser. Der er kræset for detaljerne, og alle personerne er beskrevet, så du som læser kan se dem helt tydeligt for dig. Det giver bogen karakter, og det er et kæmpe plus, hvis man som jeg godt kan lide, at der er mere end bare en god historie. Gennem hele bogen hører vi Tornemorderens tanker omkring Carver og Lake, hvilket giver historien en anderledes, interessant vinkel. Jeg kan varmt anbefale Splinter i blodet, hvis du ønsker at give dig i kast med en god og intelligent krimi.

Ashley Dyer: Splinter i blodet, Forlaget Klim, 350 sider, oktober 2018

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.