Jeg har et svagt punkt for vokalisten Annisette. Et uendeligt svagt punkt. Med sin fantastiske store stemme, de dybe mørke øjne og det store uregerlige hår, står hun som et legendarisk flagskip, der altid solidarisk har talt samfundets svages sag – både i tanke, sang og handling. Hun lagde et vidunderligt lydtapet til min barndom og tidlige teenageår, hvor de to album Dødens Triumf og Wild Child blev hørt igen og igen. Annisettes intense, bevægende, hæse stemme med dens unikke klang sang sig dybt ind i mit hjerte, og her sidder den stadig den dag i dag.

I biografien “50 år med The Savage Rose” fortæller Annisette for første gang den fulde historie om The Savage Rose. En magisk, mytisk og særpræget historie, der næppe har set sin lige i nyere dansk kulturhistorie. I 2017 kunne The Savage Rose fejre deres 50-årsjubilæum på musikscenen. I 2018 fylder bandets legendariske omdrejningspunkt, Annisette 70 år. And she is still going strong.

Allerede fra hun var helt lille ville Annisette synge. På hendes helt egen kraftfulde måde med fuld tone i stemmen. En stemme fuld af urkraft, der alle dage har vundet international anerkendelse og respekt. “Det skulle ikke være smukt og blidt som i et skolepigekor, det var noget, der kom indefra – noget, der åbnede for, hvad der var inde i mig. Det skulle ikke bare være lyd, det skulle være noget andet og mere – en erklæring, sådan at hver en lille del del af kroppen var med til at danne udtrykket og skabe stemmeklangen”, fortæller hun i bogen.

Da Annisette mødte de to vidunderbrødre Anders og Thomas Koppel slog det gigantiske musikalske gnister. Som sønner af den legendariske klassiske komponist Herman D. Koppel var brødrene vokset op med musik i blodet. Thomas Koppel var et åbenlyst musikalsk talent. Allerede som 17-årig opførte han sin egen opera “Historien om en moder” på Det Kongelige Teater. I 1970 skrev han instrumentalmusikken til balletten “Dødens Triumf”, der blev opført på Det Kongelige Teater. En milepæl i dansk ballet- og musikhistorie. Én af mine favoritter fra det album er vokalnummeret “Dear Little Mother”, som Anisettes sublime stemme var med til at gøre til et kæmpe hit.

The Savage Rose blev til i 1967 og navngivet af Anders Koppel, som var inspireret af Gertrude Steins digt “Sacred Emily”, hvor linjen “a rose is a rose is a rose” optræder. Udover Koppel-brødrene og Annisette bestod af Savage Rose af Alex Riel, Jens Rugsted og Flemming Ostermann.

Selvom bandet ikke havde spillet andre steder end i øvelokalet, vidste omverdenen, at der var noget stort i gærde. Så stort, at TV-avisen kom forbi og lavede et indslag om de unge stjernefrø. Da debutalbummet “The Savage Rose” udkom i 1968 tydede alt på en verdensomspændende berømmelse og en international karriere. Samme år debuterede The Savage Rose på Plænen i Tivoli. Bandet havde verden for sine fødder. De fik strålende anmeldelser i medierne – bla. i det legendariske amerikanske magasin, “Rolling Stone”. De blev sensationelt tilbudt en lukrativ pladekontrakt med det store amerikanske pladeselskab RCA.

Men eventyret tog en brat drejning i 1972, da bandet nægtede at spille for de amerikanske tropper i Vietnam. Bandets manager, der havde skaffet pladekontrakten blev rasende, og truede med at rive kontrakten over. Efter lange seje magtkampe brød bandet med den kommercielle musikbranche, rejste hjem og lavede deres eget pladeselskab.

Biografien, der er fyldt med anekdoter, billeder og sangtekster, tegner et fint portræt af et dybt begavet band, der valgte integriteten og værdikampen fremfor hitlisteplaceringer. Men den fortæller også ærligt om bandets interne stridigheder og magtkampe. For eksempel får vi at vide, at grunden til, at Anders Koppel brød med Savage Rose, var at han ønskede at stå på egne musikalske ben. Udenfor skyggen af bandets to nøglepersoner, Thomas Koppel og Annisette. Det tog Thomas Koppel meget ilde op, og de to brødre talte ikke sammen siden. Derfor medvirker Anders Koppel ikke i nærværende biografi.

Biografiens force er Annisettes åbenhed, som giver os et fascinerende og nuanceret indblik i en verden af autencitet, stålsat retfærdighedskamp og magisk musik. En musik som lever videre den dag i dag, stadig båret frem af Annisettes store, vitale gnistrende stemme. Åhhhhh Annisette – my wild child!

Michael Gonzales: 50 år med The Savage Rose. Ild og frihed, Politikens Forlag, Oktober 2018, 482 sider.