Jeg elsker kontrafaktisk historie. Om det bare er fortællinger, nedfældede spekulationer eller hele romaner, så lapper jeg det i mig. Hele universet omkring ’Hvad nu hvis …’ er for mig noget af det mest interessante, der eksisterer.

Forfatteren Robert Harris har det lidt på samme måde. Hans bog ”Fatherland” fra 1992 foregår nemlig i 1964 i et univers, hvor tyskerne vandt 2. Verdenskrig. Churchill og den engelske kronprinsesse lever i eksil i Canada; hvor præsidenten i USA hedder Kennedy, altså farmand Joseph Kennedy, og hvor russerne et sted ude østpå stadig kæmper mod tyskerne på en front, der er langt, langt væk fra den nye virkelighed.

I denne virkelighed lever den tidligere ubådskommandør og nuværende detektiv i kriminalpolitiet med æresrang af major i SS, Xavier March. March er ikke dedikeret nazist og heller ikke medlem af partiet, men han er en brandgod politimand. En dag tager han sin kollega Max Jaegers telefon og bliver derfor manden, der skal undersøge mordet på en ældre højtstående nazi-bureaukrat.

Hurtigt finder March ud af, at den hemmelige politi, Gestapo, har overtaget undersøgelsen, men han kan alligevel ikke lade være med at snuse videre. Han kommer i kontakt med den amerikanske journalist Charlotte Maguire, og de finder ud af, at den ældre bureaukrat langt fra er den eneste, der i de seneste måneder er kommet uheldigt af dage. Snart begynder der at tegne sig et billede af nogle så grusomme hændelser, at de slet ikke kan forstå det. Og i lyset af Adolf Hitlers 75-års fødselsdag 20. april og den amerikanske præsidents kommende opblødning overfor og besøg i Tyskland, bliver der gjort overordentligt meget for at bevare denne hemmelighed.

Bogen er genialt opbygget og gennemresearchet ned til mindste detalje. Når Joseph Kennedy er præsident, er det jo fordi, han var én af dem, der i USA før 2. Verdenskrig talte faren om Adolf Hitler ned. Og godt nok har amerikanerne støttet russerne i at opretholde kampen mod tyskerne i over 20 år, men nu bløder de op over for det, der har vist sig at være et tysk rige, der kunne overleve og har etableret sig som central magt i Europa.

Scenen er et nybygget Berlin, hvor Albert Speers arkitektoniske mesterværker hæver sig op over, hvad verden ellers har set. Og Reinhard Heydrich ser ud til at være manden, der skal tage over efter Adolf Hitler. Hele universet er skræmmende troværdigt – helt ned til detaljerne om, at ingen rigtigt ved, hvad der er sket med alle de mange jøder, der blev sendt østpå.

Historien er skrevet så naturligt, som var det fakta. Dialogen er blændende, figurerne er rigtig gode, og hele scenariet kryber ind under huden på læseren i så stor en grad, at det bliver en meget levende alternativ virkelighed.

I 1994 instruerede Christopher Menaul filmudgaven af ”Fatherland” med Rutger Hauer som March og Miranda Richardson som Maguire. Filmen har 6,5 på IMDB, og det er måske meget forståeligt. Selv hvis du er stor fan af kontrafaktiske historier, så er Rutger Hauer bare ikke en skuespiller fra aller øverste hylde. Jeg kunne personligt godt lide filmen og Hauers spil, men det er ikke et let univers at gøre troværdigt på 106 minutter. I dag ville en mini-serie på 5-6 afsnit være den ideelle løsning.

Se filmen som et historisk alternativ til, hvordan tingene gik. Og tænk så over hvor lidt, der en gang imellem skal til, før historien bliver skrevet af nogle helt andre end dem, der endte med at skrive den. Den danske tidligere professor i statskundskab ved Aarhus Universitet Erling Bjøl er en af dem, der har dyrket kontrafaktisk historie, blandt andet i sin bog ’Hvorfor krig?’ fra 1998. Her kommer han med eksempler på de små ting, der får hele historien til at rykke sig. Eksempelvis får en gris skylden for 100-års krigen.

Så meget ned i detaljer går vi ikke i ”Fatherland”, men det efterfølgende Tyskland, hvor folk bor og lever, er uhyggeligt godt beskrevet gennem Xavier Marchs oplevelser fra 14. til 20. april 1964. Og hvad kan han dog selv gøre for at ændre den historie, der med den begyndende amerikanske accept af Tyskland langsom kommer nærmere?

Robert Harris: ”Fatherland”, Hutchinson forlag, 372 sider, maj, 1992