Sir Gawain og den Grønne Ridder er et episk digt, bestående af 101 strofer; og så er den egentligt nok ret nørdet på den fede måde. Den giver et billede af middelalderens ridderskab gennem humor og parodi, og ved siden af sarkasmen ligger kristendommen som en moralsk målestok.

Den bliver sammenlignet både på bagsiden og i efterskriftet med Don Quixote, og det er ikke uden grund. Det er nemlig en lidt absurd fortælling udi det overnaturlig, men stadig verdensnære, og så parodierer den over ridderfortællingen.

Netop efterskriftet, hvor vi bliver introduceret for samtiden, ridderskabet, oversættelsen og andre væsentlige oplysninger, som gør, at vi kan analysere bogen og dens betydning nærmere, er en stor faktor, der hjælper til at gøre det til en mere dybdegående oplevelse. Bogen kan i den forbindelse fungere som et værktøj mod en bredere forståelse af litteraturens betydning for kristendommens.

Men det behøves heller ikke være så alvorligt, for historien kan også læses for underholdningens skyld.

Det er en humoristisk fortælling om Kong Arthur og hans riddere af det Runde Bord, hvor deres samlede ære bliver udfordret af kæmpe af en mand i en lysende grøn fremtoning. Han udsteder en udfordring på deres mod og ære, hvilket Sir Gawain ender med at tage imod, og knap et år senere ridder han ud for at fuldbyrde sin mission.

Lige meget hvordan man læser bogen, er det svært at overse de tykke lag af sarkasme, når Sir Gawain, og gennem ham selve ridderskabet, får tillagt det materielle og æstetiske blandt deres stærkeste forcer, og den høviske tale bliver der heller ikke sparet på. Inden udrejsen bliver Gawain klædt på i de fineste og dyreste klæder med guld og ædelstene alle vegne, så han fremstod ”som en værdig ridder”.

Man bør ikke lade sig afskrække af genrebetegnelsen, hvis man ikke er stærk i digte, for lyrikken er underdrejet, og det narrative bærer fortællingen.

Jeg har været svært begejstret for denne bog. Det var en fornøjelse at læse en ridderfortælling på denne måde. Genren lægger sig mellem lyrik og myter, og det er et rigtig spændende resultat. Dog er bogen nok ikke for alle, men den er bestemt anbefalelsesværdig for enhver, der kan lide eventyr, myter, historie eller kristendom.

Det kan nævnes, at Ole Meyer tidligere har stået for oversættelsen af Dante Alighieris Den guddommelige komedie.

Ukendt forfatter – oversat ved Ole Meyer: Sir Gawain og den Grønne Ridder. Forlaget Multivers, 2018. 159 sider.