Der er grøde i den politiske debatbog i disse år, især på venstrefløjen. Politikerne er (igen) begyndt at sætte dagsordenen med debatbøger, og det giver os vælgere mulighed for at læse nogle mere gennemtænkte og velargumenterede bud på samfundsudviklingen end det, man kan nå i et almindeligt debatindlæg.

Oprør for fremtiden med undertitlen Manifest for frihed og fællesskab – midt i en tech-tid er et bud fra to SF’ere. Forfatterne er ikke hvem som helst – Lisbeth Bech Poulsen er MF’er og har en stribe vigtige ordførerskaber som finans, skat, erhverv og it, mens Peter Westermann er tidligere næstformand for SF og nuværende regionsrådsmedlem og kandidat til EU-parlamentet.

Sammen har de skrevet Oprør for fremtiden, der vedkender sig SF’s arv og gæld og samtidig forsøger at komme med politiske bud på fremtidens Danmark. Det er en letlæst og på lange stræk meget velargumenteret bog, der trækker nogle af samfundets store udfordringer op: de rige bliver rigere, væksten kommer ikke lønmodtagerne til gode, mens især tech-firmaerne kan spille nationalstaterne ud mod hinanden og undgå beskatning. Samtidig vil den fjerde industrielle revolution – tech-revolutionen – betyde at der er mindre og mindre brug for menneskers arbejdskraft, og vi er derfor nødt til at omstille samfundet til en fremtid, hvor der bliver mindre arbejde til mennesker fordi robotterne har taget over.

En af pointerne er, at demokratiet er under pres fra de få gigantselskaber som Facebook, Google og Amazon, der ikke kan tjener styrtende med penge, men som også kan præge vores politiske stillingtagen, fordi vi er blevet afhængige af deres algoritmer for at finde viden i informationssamfundet. Samtidig kan bog data true vores frihed, fordi myndigheder kan bruge data til at overvåge os. Der er, kort sagt, nok at tage fat på, og man behøver ikke være meget venstreorienteret for at dele forfatternes bekymringer.

De to forfattere forsøger også at komme med bud på løsninger. En af løsningerne omhandler demokratisk dannelse og efteruddannelse til alle lønmodtagere, mens en anden er en genoplivning af tanken om ØD, økonomisk demokrati. Derudover foreslår de borgerløn og nedsættelse af arbejdstid for alle til 25 timer – plus forskellige andre tiltag som eksempelvis Nordisk Union og naturligvis grøn omstilling. Om man kan lide de enkelte forslag er jo et spørgsmål om ens egne politiske præferencer, men samlet set står løsningsdelen af bogen svagere end analysedelen.

Jeg savner eksempelvis, at forfatterne forholder sig lidt mere kritisk til deres egne ideer og måske har gennemarbejdet dem en smule mere, så de mest oplagte indvendinger bliver adresseret. Det bør der være plads til i en bog. F.eks. slår forfatterne udgifterne til borgerløn hen med at det vil lande på ”…højst 250 mia. kr. om året, hvilket er ca. ¼ af statsbudgettet…” Der forventer jeg faktisk, at man har regnet på sine finansieringsforslag (øget topskat, højere skat på kapitalindkomster og skat på finansielle transaktioner, CO2 mv.) for at vise, at forslaget er reelt finansierbart.

På samme måde forholder forfatterne sig ikke til, hvilke konsekvenser det får for arbejdsmarkedet, hvis vi alle sammen skal arbejde 25 timer om ugen og have fri til orlov med jævne mellemrum. Hvordan skal vi nogen sinde blive den specialiserede arbejdskraft, som fremtiden vil efterspørge, når vi arbejder så lidt? (Og så taler vi slet ikke om, hvordan man vil klare den omfattende mangel på arbejdskraft inden for mange sektorer, f.eks. sundhed, teknologi og naturvidenskab hvis alle skal arbejde 25 timer).

Men nuvel, en debatbog må gerne lufte ideer, selvom de ikke er helt finansierede eller gennemarbejdede, og ideer er der masser af i Oprør for fremtiden. Så må fremtiden vise, hvor mange af dem, det faktisk er muligt – og ønskeligt – at gennemføre.

Lisbeth Bech Poulsen og Peter Westermann: Oprør for fremtiden. 235 sider, Gyldendal. 2018