An Sai Long.

Det er Viktor Axelsens kinesiske navn. Den unge dansker, der har benovet en hel badmintonverden har fået dette navn, fordi han ikke er som de andre. De tusindevis af danskere, der under OL i Rio i 2016 sad klistret til skærmen, da Axelsen vandt sin imponerende bronzemedalje i herresingle og dermed blev en del af det hold, der cementerede den flotteste OL-indsats fra en dansk hold siden det berømte OL i London i 1948, slog fuldstændig benene væk under tv-seerne – men i lige så høj grad efter kampen som under kampen.

Efter sejren gav han nemlig ikke alene interviews til de danske tv-seere; han blev også interviewet til kinesisk tv – på kinesisk! Her gik det op for de mange, der ikke vidste det, at Viktor Axelsen har lært sig kinesisk – helt nøjagtigt ’mandarin’.

An Sai Long betyder løst oversat ’Den rolige konkurrencemindede drage’. Og det er sådan, kineserne ser Viktor Axelsen. Når han spiller mod unge kinesere selv på baner i Kina, er der flere, der hepper på ham end på deres landsmænd. Men det er kun én af de mange årsager til, at ”Den danske drage” er fascinerende.

I bogen får vi mere end bare endnu en fortælling fra en sportsmand, der har nået nogle resultater. Jo, jeg sluger gerne disse biografier, men ”Den danske drage” har noget andet og noget mere. For Viktor Axelsen er noget andet, og han er noget mere. Han er uhyre dedikeret, og resultatet har været en ganske ensom periode i de år, hvor han for alvor skulle udvikle sit spil. Han er som sagt endda så dedikeret, at han har lært sig kinesisk, fordi det er hovedsproget inden for badminton. Og Viktor vil kunne forstå, hvad modstanderne taler om.

Hans mindset og sublime fokus har også kostet ham. Især på resultaterne. For når du arbejder helt oppe, hvor de mindste marginaler betyder forskellen på sejr og nederlag, så kan et lidt skævt fokus på diæten eller træningen være det, der skiller ham fra medaljer og titler ved de største mesterskaber. Og det har det gjort.

Men det er Axelsens tanker og overvejelser, der skiller ham ud fra mængden. Og det er de samme tanker og overvejelser, der skiller denne bog ud fra mængden af sportsbiografier. For Viktor Axelsen har nogle reelle budskaber. Lige fra sine unge dage i Odense Badminton Klub til sin nuværende tilværelse på verdens absolutte top både for Danmark og i den indiske private liga, hvor pengene er blevet rigtig fornuftige, og hvor de leger med koncepterne og reglerne for kampene, har Viktor villet mere. Som 23-årig blev han verdensmester. I dag er han 28 og er en inspiration for en hel generation af atleter, der gerne vil tage det næste skridt i deres sportsgren.

Lad mig slutte af med at nævne, at et af Axelsens budskaber er, at vi ikke gør det godt nok i hverken dansk badminton eller i planlægningen af verdens store turneringer. Og det kommer han for alvor ud med. Sammen med meget andet.

Jeg vil stærkt anbefale bogen, der er meget mere end en kronologisk gennemgang af resultater og medaljer. Her får du noget med fra bordet. Og personligt efterlader det mig med et herligt indtryk af Viktor Axelsen.

Viktor Axelsen: ”Den danske drage”, Forlaget Gyldendal, 274 sider, 12. oktober 2018