Du skal ikke blive for overrasket over at lære, at omkring 35.000 unge mænd fra Sønderjylland kæmpede for Tyskland under 1. verdenskrig. Båndende mellem danskerne i Sønderjylland og tyskerne i det nordlige Tyskland har altid været helt særlige.

Så vidste du ikke dette i forvejen, og er du derfor alligevel blevet lidt overrasket, så er der overordentlig stor chance for, at du bliver endnu mere overrasket over at lære, at omkring 10-12.000 af dem deltog på den tyske østfront – altså i kamp med tyskere, østrig-ungarere, bulgarere og osmannere mod russere, serbere og rumænere. Jeg var i hvert fald overrasket. Derfor har ”Fra verdenskrig til borgerkrig” allerede fanget mig her.

De tre forfattere, Christensen, Nørregård og Poulsen, har da også masser at lære fra sig undervejs, så derfor er jeg også på det rent faginteressemæssige plan godt underholdt i resten af bogen. De har nemlig krydret den godt med fotos og kort samt fine citater fra breve og skrivelser.

Men her hører min begejstring altså også op. Jeg har simpelthen så svært ved at forstå, hvorfor historisk spændende begivenheder skal serveres i så larmende et kedeligt sprog. Der er stort set intet aktivt sprog; forfatterne har nærmest gjort sig umage for at skrive passive sætninger, og vi skal lede længe efter flere verbalsubstantiver samlet i samme udgivelse (ja ’udgivelse’ er et verbalsubstantiv – og det er ’begejstring’ også).

Forfatterne, der tydeligvis har gjort deres research og kan deres stof, er ellers relativt godt hjulpet på vej af flere breve som eksempelvis fra underofficer Julius Bohnsen, der skrev:

Vi ligger nu rolig i en fast stilling ved Düna, en yndig egn. Floden med en bred dal snor sig som en ål igennem et skovrigt bjergland, med smukke stæder, som Fridrikstadt, Jakobstadt, og flere …

Hvor svært kan det være? Men forfatterne kommenterer brevet sådan:

Det var noget af en tilsnigelse af kalde Daugavas floddal et bjerglandskab. Om det var almindelig trang til overdrivelse, der her gjorde sig gældende, …

Zzzzzzz! Ja, undskyld, men det er det, jeg kalder et oplagt straffe og derpå et fælt skud forbi mål. Igen, vi skriver, som vi gør, fordi vi kan, hvad vi kan. Der er jo ikke noget forkert i at akademisere disse oplysninger. Men når du formidler historisk stof levende og mere i øjenhøjde er det bare så meget lettere at fange læserne. Bare et godt råd.

Jeg konkluderer, at dette er en rigtig spændende bog med mange overraskelser og intense begivenheder. Men den er – for mig – skrevet overordentligt kedeligt.

Claus Bundgårds Christensen, Martin Bo Nørregård & Niels Bo Poulsen: ”Fra verdenskrig til borgerkrig”, Gyldendal, 344 sider, oktober 2018