Hvordan kommer en helt almindelig midtjysk knægt med krudt røven til at køre om kap med de aller bedste cykelryttere i verden på de højeste bjerge i Europa?

Jakob Fuglsang var altid en helt speciel knægt. Hans drøm om regnbuestriber blev hans vej ind i mountainbike-sporten, hvor han meget hurtigt begyndte at køre hurtigere og mere frygtløst end sine væsentligt ældre modstandere. Til de uindviede kan jeg fortælle, a det er verdensmestrene, der får lov til at køre med regnbuestriber gennem hele det efterfølgende år.

Da Fuglsang skiftede til landevejscykling, fik han kontrakt med det danske hold Team Designa Køkken, men da han kom til Bjarne Riis i 2008 vandt han Danmark Rundt tre år i træk, og han nappede også lige Tour of Slovenia i 2009.

Han kom til Bjarne Riis på det uheldigst tænkelige tidspunkt. Bjarnes nye store sponsor hed IT Factory, og på selve præsentationsdagen, faldt aftalen til jorden, da direktør Stein Bagger forsvandt sporløst. Og selvom det lykkedes Bjarne at forlænge med Saxo Bank, blev det begyndelsen på en masseflugt fra holdet i 2011 til det nystartede hold fra Luxembourg, Team Leopard-Trek. Også Fuglsang rejste med. Siden 2013 har han været hos Astana fra Kazakhstan.

Det var den korte historie. Vil du have den nære, den spændende, den intense historie, så læs bogen. For det er dæleme en god bog.

Personligt har jeg ved samtlige Grand Tour-løb (Giro d’Italia, Tour de France, Vuelta a España) siddet og holdt med Fuglsang – mest fordi han er dansker, men også fordi han er en yderst sympatisk rytter og sidder flot på cyklen. Samtidig har han lidt historie som ’den evige 2er’; ham, man altid kan heppe på, fordi han aldrig vinder noget.

Men med sin sølvmedalje ved OL i Rio i 2016 og sin samlede sejr i etapeløbet Critérium  du Dauphiné i 2017 foran så store navne som Chris Froom og Richie Porte slog han endeligt sit navn fast som en rigtig udfordrer i de store løb.

I bogen får du alle hans tanker gennem netop disse to store begivenheder, men du hører også om hans drøm om at køre i verdensmestertrøjen og at køre i gult i Tour de France. Han kan endnu nå begge dele.

Jeg synes, bogen er godt fortalt – med hjælp fra Rasmus Staghøj, og det er en langt mere personlig bog end mange andre portrætter fra cyklingens verden. Og så er det fedt at se de mange fotos i bogen, der i den grad bringer minderne frem om en cykelrytter, der på alle måder indikerer, at han i en tid, hvor dopingspøgelset stadig lurer lige rundt om hjørnet, er en ren og troværdig rytter.

Jakob Fuglsang: ”Drømmen om regnbuestriberne og den gule trøje”, Politikens forlag, 304 sider, juni 2018