Det tyvende århundrede var de politiske ideers århundrede. Aldrig før har masserne i den grad involveret sig i politik på baggrund af en – eller flere – ideologier. Aldrig før har så mange mennesker mistet livet i kampen for en idé, og aldrig før har én ide været så verdensomspændende succesfuld, som ideen om demokrati i anden halvdel af det tyvende århundrede.

Det er kampen om denne idé, den tyske idehistoriker (ansat på amerikanske Princeton University) skriver om i Kampen om demokratiet. Det er meget grundigt, meget lærerigt og meget tysk.

Vi kommer godt omkring de forskellige retninger inden for den politiske historie i det 20. århundrede fra Weber til Fukuyama. Det er grundigt, og det er godt og indsigtsfuldt. Der er et enkelt underkapitel om den svenske velfærdsidé, og som skandinav savner jeg måske et større fokus på den nordiske demokratiudvikling – og tankerne bag – men når det kommer til idehistorie er det nok rimeligt at lægge vægten på de store lande især i centraleuropa.

Müller kan sit stof, og styrken ved Kampen om demokratiet er at forfatteren tager sig tid til at komme godt rundt om de forskellige perioder. Her er mange tænkere, jeg aldrig havde hørt om – og selvfølgelig en hel stribe, hvis tænkning vil være de fleste politiske interesserede bekendt. Til gengæld er Kampen om demokratiet sprogligt lidt omstændeligt skrevet, med større vægt på videnskabeligheden bag end på tilgængeligheden. Den kræver med sine referencer en store forforståelse, men har man den og tålmodighed til mange indskudte sætninger, er der en guldgrube af viden at hente.

Kampen om demokratiet er fra 2011, og derfor reflekterer forfatteren kun i forordet skrevet specielt til den danske udgave kun kort over begivenhederne i de senere år. Det mærkes selvfølgelig som en mangel, at Brexit, Trump, sammenbruddet på den politiske midte i de europæiske lande, eroderingen af retsstaten og demokratiet i nogle lande og ikke mindst de indvandringskritiske partiers fremmarch ikke adresseres, når det nu optager os så meget. Det kan man selvfølgelig ikke klandre bogen for, og måske er sandheden også den, at det endnu er for tidligt at kunne pege på præcis hvilke ideer og hvilke tænkere, der kommer til at sætte varige spor i demokratiets historie og hvilke, der viser sig kun at være små skvulp.

Jan-Werner Müller: Kampen om demokratiet. Informations Forlag. Oversat af Jakob Rosendal og Bjarke Skærlund Risager, 2018