Jeg havde store forventninger til Drømmepiger og dragehoveder, da jeg rigtigt godt kunne lide Per Lau Jensens tidligere bog illa Isabella – som også er anmeldt her på bloggen. Drømmepiger og dragehoveder er en noget anden genre og derfor kan de to romaner ikke sammenlignes. illa Isabella er lidt mere mytisk opbygget end hans nyeste roman, som er noget mere samfundsrealistisk. Alligevel har de fortiden som fællesnævner, altså at noget i fortiden påvirker livet i høj grad blandt hovedpersonerne. I denne roman er det en dyster hemmelighed, som har ligget og luret og som dukker op i den ferieuge de tilbringer sammen.

I Drømmepiger og dragehoveder følger vi tre drenge, Mogens, Bo og Rolf (også kaldet Mo, Bo og Ro), som er unge i 70’erne og som på trods af forskelligheder finder sammen i et venskab. Men der sker et eller andet, som gør, at deres veje skilles. De følger dog hinanden på afstand, og ca. 40 år efter mødes de igen i den enes hus i Portofino, hvor de får talt om gamle dage, deres ungdom, bristede drømme, drømme der er blevet levet ud, kærester, ægteskaber og jobs. De har alle tre noget med litteratur at gøre, da de er forfattere, men kun den ene er brændt helt igennem og lever godt af det.

Der er noget uforløst mellem de tre gamle venner, som ikke kun bunder i hemmeligheden, men også i de gamle magtstrukturer, som dukker op til overfladen igen. Det der er sket den gang i 70’erne, da de var unge, ligger mellem dem og venter på at blive redt ud og taget hånd om.

Romanen giver et godt billede af, hvordan det har været at være ung i 70’erne og er samtidigt også et billede af, hvordan liv kan forme sig. Hvad vil man fortryde og hvad er lykkes godt? I romanen har den ene penge og den anden en kone at vende hjem til. Hvad giver mest lykke og status, når man sidder tre gamle venner sammen i starten af 60 års alderen?

Forfatteren Per Lau Jensen er inspireret af sin egen ungdom og formår at tegne stemningsbilleder, der fungerer godt og autentisk. Skiftet mellem de to tider fungerer også godt, hvor han langsomt ruller fortiden ud med de relationer, der er mellem de tre mænd – og hvad det var, der skete den gang, som har præget dem hele livet – og nu kommer frem ved samtaler om aftenen i et hus i Portofino, når der er cognac i glasset og paraderne er lagt ned. Historien bærer sine steder præg af en art dagbogsnotater, og det bliver ind imellem en smule for detaljeret for mig. Men alt i alt var det en god læseoplevelse.

Per Lau Jensen, Drømmepiger og dragehoveder, forlaget Hovedland, 242 sider, april 2018.