Teambuilding. I en skov. Med dine kollegaer som du egentlig ikke bryder dig om. De tager din mobiltelefon, giver dig en sovepose med en i rygsæk og så er det ellers af sted. Det kan ikke blive meget værre. Eller jo vent – det kan det!

Det er scenen i Jane Harpers Skoven, hvor fem kvindelige kollegaer sendes ud i en skov, men hvor kun fire kommer tilbage. Alice Russell forsvinder, og de fire tilbagevendte kvinder har hver deres udlægning af, hvad der skete.

Hvem kan vi stole på? Jill, Alices chef, der måske/måske ikke ved, at Alice lige nu er whistleblower i en større efterforskning af virksomheden? Lauren, Alices medarbejder og tidligere skolekammerat, der kæmper privat og underperformer på jobbet? Bree, Alices personlige assistent, mønsterbryderen, der kæmpet sig frem, men hvis karrieredrømme holdes nede af Alice? Beth, Brees søster, prøveløsladt og ansat som et velgørenhedsprojekt, der synes, at Alice er en dum kælling, der nedgør hendes søster? Og så er der hele historien om massemorderen Kovac, der på et tidspunkt hærgede i selvsamme skov og dræbte flere kvinder – har fortiden noget med Alices forsvinden at gøre?

Vi følger eftersøgningen af Alice, samtidig med vi langsomt er vidne til, hvad der rent faktisk skete ude i den skov. Kapitlerne skifter hele tiden og det sætter et tempo og gør det svært at lægge bogen fra sig.

Bogen er velskrevet og historien er bygget intelligent op omkring familierelationer, magt og fortid. For hvor godt kender vi egentlig de mennesker, vi omgås?

Er du til en god spændingsroman, så vil Jane Harpers Skoven være lige noget for dig.

Jane Harper, Skoven, People’s Press, august 2018, 369 sider.