Montessori-skoler, rebelske forældre og en medfødt defekt. Guadalupes autobiografiske roman tager læseren med på en vidunderlig rejse gennem halvfjerdsernes Mexico City og en social belastet forstad i Frankrig. En rejse der både bliver politisk, tragisk og fandenivoldsk. For den unge pige vi følger er ikke til at løbe om hjørner med.

Jeg-fortællerens beretning starter hos en psykolog. Det er en historie om hendes opvækst med seksuelt frisindede forældre. Hun begynder med historien om sit defekte øje. Hvordan hendes forældre tvang hende til at gå med klap for øjet, så hun blev en outsider i skolen. Hvordan hendes ellers frivole mor var efter hende pga. hendes dårlige kropsholdning og gav hende kælenavnet kakerlak.

Hendes opvækst var fyldt med kærlighed og omsorg, men da begge forældre rejser og efterlader hende og broren hos deres strenge mormor i flere måneder, oplever hun, hvordan det føles ikke at være elsket af nogen. Hun begraver sig i bøger og spiller fodbold som om, hendes liv afhang af det. Alt sammen for at dulme sorgen over forældrenes svigt.

Jeg kan umuligt lade være med at drage paralleller til forfattere som Delphine de Vigan og Ellena Ferrante. Guadalupe Nettel skriver lige så dragende og informationsrigt på hver side, både morsomt og tragisk på samme tid. Det er en helt igennem fantastisk historie om en meget atypisk ung pige.

Guadalupe Nettel: Kroppen jeg blev født i, Forlaget Grif, 159 sider, august 2018