Der er noget tiltalende ved Lisa Hallidays måde at skrive på. Hendes evne til at beskrive karakterer er helt særlig, og det er ikke til at forstå, at Asymmetri er hendes debutroman. Bogen er opdelt i tre historier. De to første havde jeg svært ved at se forbindelsen mellem, men den tredje er et interview med en person fra den første historie.

Første del handler om den unge redaktionsassistent Mary-Alice, som indleder et forhold med den langt ældre verdensberømte forfatter Ezra Blazer på Manhattan kort efter 9/11. Han er så gammel, at han kunne være hendes bedstefar, og deres forhold minder mere om et mentor-elev-forhold end et kærlighedsforhold. Det selvom der er en høj grad af ømhed og kærlighed mellem dem. Efterhånden som Ezras helbred forværres, bliver forholdets dynamik ændret, og hvor det før var Ezra, der tog sig af Mary-Alice, bliver det nu Mary-Alice, der må tage sig af ham.

I anden del følger vi den irakisk fødte amerikaner Amer Ala Jaafari, da han bliver tilbageholdt i 24 timer af politiet i Heathrow lufthavn. Vi hører om alt det, der er sket i årene forinden, og som har ledt ham ud på den rejse, han nu er på. Hvilken baggrund han og hans bror har, som meget vel kan være grunden til, at han bliver tilbageholdt. Historien er velskrevet og helt anderledes end den første del af bogen.

Den sidste del foregår i et radiostudie i London, hvor nobelprisvinderen Ezra Blazer skal interviewes. Snart bliver det tydeligt for radioværten, at Ezra ikke vil tale om litteratur. Han vil hellere fortælle om musik og kvinder. Eller burde man skrive kvinder og den musik, der har været underlægningslyden for alle de forhold, han har haft gennem årene. En smuk og humoristisk fortælling om de fantastiske kvinder i hans liv.

Lisa Halliday har et talent for at skrive. Der er ikke noget bedre end en roman, der udfordrer til at læse mere, og derfor tog det mig også nogen tid at læse bogen. Der var så mange intertekstuelle referencer undervejs, som jeg var nødt til at dykke ned i. Blandt andet genkendelige uddrag af bøger, jeg før havde læst, som gjorde bogen udfordrende og spændende i jagten på at huske, hvilken bog det nu var, hun havde løftet sløret for, og som gav mig lyst til at læse den igen. Den sidste del, som indeholdt interviewet med Ezra Blazer, viste ham som noget af en skørtejæger, hvilket jeg fandt ret morsomt. Derudover indeholdt den en masse musikhistorie, jeg ikke ville have været foruden.

Forlaget skriver: Hvad er forbindelsen mellem disse tre mennesker, og hvordan krydses deres livsbaner? Jeg sidder stadig og er lidt forvirret omkring det. For bogen minder mere om tre separate noveller end en samlet roman. En interessant måde at skrive en roman på, og jeg sidder med en følelse af, at Lisa Halliday havde en besked til mig, som jeg ikke fangede. Der er ikke andet for end at læse bogen igen.

Lisa Halliday: Asymmetri, Politikens Forlag, 224 sider, april 2018