Vi bliver aldrig færdige med holocaust og det europæiske folkemord. Hvert land har sin fortælling om rædslerne, om tabene og om hvordan historien skal huskes. I centraleuropa – endelig ikke østeuropa, for ingen vil være østeuropæere ifølge Topol! – er historien mere voldsom, mere brutal og sværere at komme overens med end herhjemme.

Gennem et koldt land er den tjekkiske forfatter Topols fortælling om hvordan fortidens forbrydelser stadig påvirker nutiden. Kampen om historien slutter aldrig (hvilket er blevet yderligere aktualiseret siden 2009, hvor bogen udkom, af Polens igangværende forsøg på at skrive de polske gerningsmænd ud af historien), og også minderne om fortidens forbrydelser er blevet en industri.

I Gennem et koldt land er Historien med stort H meget konkret. En dreng vokser op i Theresienstad. Engang var det en mønsterkaserneby, anlagt af den østrig-ungarnske kejser, men selvom byen faktisk var i brug som kaserneby helt frem til midten af 90’erne, er det nazisternes koncentrationslejr, der har indskrevet Theresienstadt i den blodige verdenshistorie.

Drengen bruger sin barndom på at vogte geder på de gamle fæstningsværker, mens faderen er i militæret og moderen af spærret inde i eget hjem af sine frygtelige minder fra nazi-tiden. Man kan ikke undslippe historien, og som ung mand gør vores hovedperson på værste måde oprør mod fædrenes synder. Det ender i fængsel.

Da han kommer ud, er verden forandret. Muren er faldet, og kampen står nu om hvordan fortiden skal mindes i Theresienstad. Fra hele verden kommer sjælejægerne, dem der søger svar på deres families fortid under holocaust. Det kan man tjene mange penge på, og det forsøger de tilbageblevne da også at gøre.

Derfra går turen til det måske mest plagede land i Europa: Hviderusland. Omfanget af forbrydelser mod det hviderussiske folk i det 20. århundrede er uforståeligt stort. Alligevel – eller måske på grund af landets nuværende diktator og undertrykker – er hviderussernes lidelser kun i mindre grad kendte uden for landets grænser. Måske også fordi det nationale skel mellem gerningsmænd og ofre ikke altid er helt klart. Det var ikke kun nazisterne, der gjorde det i folkemord!

Vores hovedperson bliver ufrivilligt involveret i Djævlens Værksted, et museum der tager turisme-gørelsen af mindesteder til en syg, men alligevel logisk konklusion. Hvad det konkret går ud på, må du selv læse dig til!

Gennem et koldt land er kuldslået som den hviderussiske vinter. Her er ingen skyldfri, for selv vores hovedperson har en fortid som gerningsmand – endda på flere niveauer. Det er en bog, der tramper rundt i vores selvforståelse om Europa, om erindringerne og om, hvad historien betyder for os. Historien er altid politisk, og kampen om skyld, offer og gerningsmænd lever stadig.

Gennem et koldt land giver stof til eftertanke, og indsigt i et svært, svært emne. Samtidig er Topol en gudsbenådet fortæller med en sort humor, og jo mere man tænker over bogen, desto flere lag opdager man.

Topol er en virkelig interessant tjekkisk stemme, og forlaget Silkefyret skal have stor ros for at oversætte Gennem et koldt land til dansk. Romanen slutter med et superfint, perspektiverende efterskrift af oversætteren. Vi vil rigtig genre læse mere Topol på dansk, tak!

Jáchym Topol: Gennem et koldt land. 221 sider, Forlaget Silkefyret. Oversat af Lada Halounová, 2018