“Vente, blinke” er en bog om en række mennesker og deres søgen efter at finde sig selv, finde mening med livet og finde kærlighed. Der er et konstant skift af synsvinkel i fortællingen, hvilket gør historien både dynamisk og levende. Til trods for den skiftende synsvinkel er det de samme fortællere hele vejen igennem. Fortællere i flertal, da der omtales med “vi ser nu, vi oplever nu”. Samtidig er der et væld af sceneskift, der får bogen til at minde om et manuskript til en film.

Bogen er fyldt med symboler og henvisninger til anden litteratur eller film og må siges at være det rene guf for en litteraturstuderende, der elsker et lege med analyser. For en gennemsnitslæser som mig betød bogens tyngde dog, at jeg mistede noget af interessen og indlevelsen undervejs, da der var så mange afstikkere til Dante, Uma Thurman eller Lost in translation undervejs i fortællingen.

Konkret møder vi Sigrid, som er en ung stille litteraturstuderende, som indleder et forhold til den noget ældre og mere livserfarne forfatter Kåre. Imens er Kåres ekskæreste Wanda er fortvivlet over bruddet med Kåre og sejler rundt i gaderne i nye sko. Og så er Wandas veninde i øvrigt nybagt mor og grænseoverskridende performancekunstner – en kombination der ikke er let med mælketunge bristefyldte bryster. På Glyptoteket i København drømmer filminstruktør Linnea om at gense Göran alt imens hun forbereder en ny film, som hun endnu ikke er blevet orienteret om slet ikke skal indspilles.

Forvirret? Det er let at blive i den interessante, men ikke specielt letlæste, “Vente, blinke”, som dog er værd at bruge tid på, hvis du elsker at spotte kulturelle referencer og har en bred almenviden.

Gunnhild Øyehaug er født i 1975 og bor i Bergen. “Vente, blinke” er hendes debutroman, som hun har modtaget den norske litteraturpris Sult for. Hun har tidligere udgivet noveller, essayes og en digtsamling.

Gunnhild Oyehaug, Vente, blinke, Gyldendal, Januar 2010, 240 sider, Oversat af Sara Koch.