I 1926 tager en familie bestående af en mand, hans koner og deres børn fra deres landsby og går meget længe indtil de finder et godt sted at slå sig ned og bygge en ny landsby. Den skal bygges omkring en kaffeplantage, som de også starter op. Det er starten på et nyt liv, og det er starten på Aminatta Fornas roman, der foregår i Sierra Leone, og favner flere generationer, der bor i landsbyen og skaber sig et liv. Nogle lever i rigdom andre i fattigdom, nogle som ærede hustruer andre som hustru nr. 10, der ikke bliver regnet for noget.

Romanen starter med at Abie, der bor i England, får et brev fra sin fætter om den afrikanske kaffeplantage, som nu er op til hende at redde og som hun rejser ud for at besigtige. Det bliver starten på et tilbageblik på plantagens oprindelse og de familier, der har været bundet til den gennem arv og ægteskaber. Vi følger flere kvinder både i forskellige tider, men også mere samtidigt som er del af den samme familie, men med hvert sin plads. Vi bliver præsenteret for livet set fra et barn af yndlingshustruen og et barn af en hustru længere nede i hierarkiet. Der er mødre og døtre, tanter og bedstemødre, brødre, mænd og fædre, som alle skal finde sig til rette i en tid præget af store kulturelle omvæltninger, krige og fremmede, der dikterer nye regler.

Dem der gik forud er både et stykke med familiehistorie med kvinderne Asana, Mariama, Hawa og Serah – Abies tanter, et stykke med kvindehistorie og et stykke med afrikansk historie, der bliver serveret sammen i tid og rum via en kaffeplantage og de mennesker, der lever her. Det er rørende læsning om kvinder og børn – og deres mænd, om arbejde og et skarpt hierarki indenfor familien og i landsbyen. Der er tragiske skæbner, som kvinden, der forsøger at tjene sin brudemedgift ind, så hun kan slippe fri fra sin mand. Men hvor hårdt arbejde ikke er nok til at slippe ham og fattigdommen.

Historien er for mig et sjældent indblik i et liv på en kaffeplantage skabt af hårdtarbejdende mennesker, som samtidigt bliver mødt af portugisernes krav om en anden form for religion. Der er både de gamle guder, den muslimske tro og katolske tro som kæmper om pladsen hos den enkelte. Der er også kampen for demokratiske valg, som bl.a. byder på en beskrivelse af en af kvinderne, der skal passe et valgsted, hvor ingen kommer. Derfor vælger hun selv en kandidat på 20 stemmesedler, for man skal sætte et fingeraftryk på valgsedlen, så hun bruger både sine fingre og tæer.

Jeg var rigtigt godt underholdt og sidder tilbage med en lille klump i halsen over de kvinder der kæmpede for at få et godt liv for sig selv og sine, de kvinder der mistede kære undervejs og til sidst den kvinde, som nu er arving og skal se på sin samlede historie ved både at se bagud og fremad. Sproget er smukt med beskrivelser af bl.a. floden, det røde sand og de saftige mangofrugter. Jeg skulle lige vænne mig til kommateringen, som er efter reglerne om det såkaldte ’nye komma’. Men efter få sider, lagde jeg ikke mærke til det.

Aminatta Forna har udgivet flere romaner og har fået adskillige priser for sine bøger. Jeg er blevet nysgerrig på hendes forfatterskab og har de to andre, der er udkommet på dansk på min læseliste.

Aminatta Forna, De der gik forud, Skriveforlaget, oversat af Birte Hedegaard Christensen, 381 sider, august 2018