Aftab fødes som hermafrodit, en tilstand så skamfuld at hans mor først skjuler det for hans far og opdrager ham, som var han en almindelig dreng. Aftab vil dog hellere være pige, og bliver til Anjum, en transkønnet kvinde som kaldes hijra. Hun slår sig ned sammen med andre hijras, men efter at have overværet grusomme massakre forlader hun også dette fællesskab for at bygge et nyt op på en kirkegård.

Sådan starter Ministeriet for den ypperste lykke, der er Arundhati Roys kun anden roman efter den internationale bestseller De små tings gud. Det er begyndelsen på en rejse igennem det indiske kontinent og det moderne Indiens historie. Et vidtforgrenet og meget forskelligt persongalleri bringer læseren fra fattige og udstødte til samfundets top, hvor man i de øverste kaster lever det søde liv, mens bunden af Indien bogstavelig talt lever og dør i rendestenen mens den religiøse vold bare vokser og vokser.

Ministeriet for den ypperste lykke har nogle helt fantastiske passager og personligheder. Det er en fantastisk indsigt i det moderne Indien, og ikke mindst i de menneskelige omkostninger ved konflikten i Kashmir. Roy tager svære emner som kaste, indernes forkærlighed for hvid hud, religion, transseksualitet, politivold, fattigdom, ligestilling og overgreb op, og det gør Ministeriet for den ypperste lykke til en vægtig bog i beskrivelsen af nogle af de mange problemer, Indien kæmper med i dag.

Desværre mistede jeg flere gange undervejs overblikket over historien, og blev efterladt med en fornemmelse af, at historien gik i tomgang og var uden en samlet fortælling. Det er, som om forfatteren vil lidt for meget, og ikke helt kommer i mål. Jeg blev heller ikke hjulpet af forfatterens udbredte forkærlighed for ord på andre, indiske sprog end engelsk. Det giver helt sikker noget autencitet at bruge ord på lokale sprog, men det er pokkers svært at få et læseflow, når man hele tiden skal slå ord op bagi bogen, og det tager simpelt hen tempoet og læseglæden ud af bogen.

Arundhati Roy: Ministeriet for den ypperste lykke. 496 sider, Rosinante. Oversat af Louise Ardenfelt Ravnhild, 2018